Af Kristian Hegaard, tidl. formand for Handicaprådet og Monica Lylloff, stifter af #EnMillionStemmer

Skal private firmaer nu afgøre handicapsager i Fredensborg Kommune? Sådan står det på kommunens hjemmeside.

I ly af natten har kommunens Social- og Sundhedsudvalg netop anbefalet dette. Helt uden lovpligtig inddragelse af kommunens Handicapråd, som ikke har kunne holde møder endnu som følge af Byrådets ulovlige udpegelser til rådet. Helt uden borgerinddragelse af berørte mennesker og familier med handicaps. Og er det overhovedet lovligt at udlicitere handicapsager? Er der hjemmel?

I 2011 afgjorde Ankestyrelsen en sag, hvor en privat aktør fik til opgave at hjælpe med 40 sager om handicapbiler. Dette var for tæt forbundet med myndighedsudøvelse og afgørelserne blev derfor kendt ugyldige. Det er derfor overraskende, at kommunen nu udfordrer denne praksis uden nærmere at begrunde hvordan.

Hvilken faglighed om komplekse handicaps har disse private firmaer? Vil der være mulige direkte eller indirekte bonusser for firmaet fx mulighed for fortsat kontrakt eller øvrige kontrakter med kommunen på ældreområdet med samme udlicitering, hvis der opnås besparelser? Hvorfor skal kommunens borgere nu have helbredsmæssige oplysninger liggende hos private firmaer? Med hvilken sikkerhed for opbevaring sker dette, når oplysninger skal sendes frem og tilbage mellem kommune og private? Hvilken mulighed har kommunens borgere for at sige fra over for privatiseret sagsbehandling? Med hvilken retssikkerhedsmæssig garanti for borgerne overtager et privat firma dele af sagsbehandlingen? Der kan rejses utallige principielle spørgsmål.

Ingen af disse spørgsmål er oplyst eller besvaret i forbindelse med den politiske behandling. Politisk vil man nok sige, at det skal undersøges nærmere og ansvaret skubbes derfor videre til forvaltningen, men hvorfor ikke undersøge det først?

Man kan læse, at det private firma ”bare” skal gøre sagen klar til revisitation. Heri ligger formentlig, at private blandt andet skal oplyse sagen. Det kan betyde at have dialog med borgeren, indkræve de mest personfølsomme oplysninger på et ubelyst fagligt grundlag og herefter videresende dem til kommunen. En ret væsentlig del af sagsbehandlingen. For blot at nævne nogle få dele af at gøre sagen klar.

De helt store spørgsmål trænger sig på. Hvad blev der af borgerinddragelsen for kommunens mest udsatte borgere og har kommunen sikret sig hjemmel til udlicitering af retssikkerhed for borgere med handicap?