Lørdag blev der kørt cykelløb i Hvidovre, og her skete en alvorlig ulykke. Det skyldes, at en person på en elcykel forvildede sig ind på ruten i modsat kørselsretning, hvorefter denne person ramte frontalt sammen med B-feltet, der kom bragende. To ryttere er blevet indlagt på hospitalet.
Den ene af de ulykkesramte rytteres tilstand beskrives som alvorlig.
- Carl er i en meget alvorlig tilstand, hvor der er tale om flere brækkede ryghvirvler, uklart bevidsthedsniveau og det er uklart om førlighed vil blive påvirket, meddeler DCU’s kommunikationschef, Ulrich Gorm Albrechtsen ifølge mediet.
Efter ulykken er sagen overdraget til de rette myndigheder, der skal undersøge ulykken. De tilstedeværende til ulykken er blevet tilbudt krisehjælp.