Novo Nordisk og Cook Medical sætter fokus på manglen på arbejdskraft

Der er brug for flere unge, lyder det fra branchen.

Der er brug for flere unge, lyder det fra branchen.

Foto: Presse

En række danske medicovirksomheder, herunder Novo Nordisk og Cook Medical, er gået sammen om en kampagne, der skal tiltrække unge til den danske medicoindustri. Det er manglen på arbejdskraft, som presser vækstpotentialet, lyder forklaringen.

Fakta

Medicovirksomheder: Firmaer, der producerer, udvikler og sælger medicinsk udstyr.

Life science: Består af de videnskaber, der studerer levende ting. Biologi, zoologi, botanik og økologi er for eksempel alle livsvidenskaber.

Baggrunden er, at der er rift om de unge mennesker i den danske life science-industri, og for den del af branchen, der udvikler og producerer innovativt medicinsk udstyr til regioner og kommuner, er udfordringen ingen undtagelse. Det skriver brancheorganisationen Medicoindustrien i en pressemeddelelse.

- Den danske medicobranche har brug for de skarpeste kandidater for at klare sig i den globale konkurrence, og derfor er det afgørende, at vi højner unges forståelse for, hvilke karrieremuligheder medicobranchen besidder. Her er brandingkampagnen et centralt værktøj. Lige nu oplever medicobranchen, at manglen på arbejdskraft presser vækstpotentialet, siger Stellan Nørreskov Wulff, chef for politik og kommunikation i Medicoindustrien.

En rapport om life science-industriens udfordringer viste i 2023 et klart billede af, at manglen på arbejdskraft er en af industriens største udfordringer. Således svarer lidt over halvdelen af de adspurgte medicovirksomheder i undersøgelsen, at rekruttering af medarbejdere med de rette kompetencer er den største overordnede udfordring for deres virksomhed.

Det billede bliver bekræftet af Novo Nordisk. Novo Nordisk er primært kendt som en af verdens førende globale lægemiddelvirksomheder, herunder faciliteter i Kalundborg, men virksomheden udvikler også flere typer af innovativt medicinsk udstyr. På verdensplan fik virksomheden 9.000 nye fuldtidsansatte i 2023:

- Hvis man ser på statistikkerne, så vil udfordringerne med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft kun blive større, og derfor er det afgørende, at vi med MedTech Careers skaber en effektiv kampagne for den samlede medicobranche, som kan italesætte værdien af at arbejde med udviklingen af innovative sundhedsløsninger, fortæller Stine Mørch, som er Corporate Vice President, Devices & Delivery Solutions i Novo Nordisk i pressemeddelelsen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...