Her bliver det op til 28 grader i dag

Sommeren er slet ikke forbi, lyder det fra DMI

Det kan være en god idé at forlade kontoret tidligt, og hoppe i bølgerne i dag.

Det kan være en god idé at forlade kontoret tidligt, og hoppe i bølgerne i dag.

Foto: Ivan Ingemansen

Selv om det jo i princippet er blevet efterår, kan sjællændere og specielt bornholmerne se frem til en rigtig sommer-onsdag.

På Bornholm bliver det nemlig op til 28 grader, oplyser vagthavende meteorolog hos DMI, Mette Zhang.

- Det er Bornholm, der har trukket vinderloddet. De får en rigtig fin sommerdag med sol og høje temperaturer. På den vestlige del af øen, fordi det er jo østenvind, så kan de godt komme op på en 28 grader, siger hun.

Op til 26-27 grader

Sjællænderne skal dog heller ikke føle sig snydt. Det bliver nemlig også varmt på den østlige del af Sjælland. Nedover Stevns, Møn og Falster kan det også blive godt varmt med 26-27 grader.

- Så det er ikke fordi, det bliver koldt på Sjælland, siger Mette Zhang.

Onsdag morgen er det ellers sol og skyer og byger i en skønsom blanding, hvis man ser på vejret på Sjælland.

- Først på dagen kan der nok godt komme byger, og de kan så absolut være med torden, det er de. Det kan jeg se, de er allerede nu. Men vi forventer egentlig aftagende bygeaktivitet i løbet af dagen, så når vi når ud på dagen er det nok tørvejr, og der kommer nok nogen eller en del sol, siger meteorologen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...