Hæder til en særlig café

Glæde i Repair Café, da prisen blev uddelt.

Glæde i Repair Café, da prisen blev uddelt.

Foto: Presse

Repair Café Gladsaxe kan noget særligt. Nemlig reparere en lang række produkter og udbrede kendskabet til bæredygtighed i lokalsamfundet.

For den indsats har Repair Café vundet Bæredygtighedsprisen 2024. Det er et værksted drevet af frivillige, hvor borgere kan få hjælp til at reparere defekte genstande. Det gælder alt, lige fra elektronik og græsslåmaskiner til tøj og møbler.

Repair Café Gladsaxe har allerede planer for, hvad pengene skal bruges til. De vil nemlig gerne udvide deres aktiviteter, styrke samarbejdet med lokale virksomheder og skabe workshops og events, der inspirerer til en bæredygtig livsstil.

Ingeborg Tang, Just Warrer Hornbæk og Søren Dragsted var mødt op på Gladsaxedagen for at modtage prisen. De fortæller, at betydningen af prisen er dobbelt:

- Betydningen af Bæredygtighedsprisen er først og fremmest et stort skulderklap til fixerne på Repair Cafe. De møder frem gang på gang og gør et stort arbejde. De har en åbenhed over for vanskeligheder i arbejdet og de har en positiv og hjælpsom attitude over for borgerne. Prisen har som sådan en kæmpestor betydning for institutionen Repair Cafe Gladsaxe. Dernæst har det også en vigtig udadvendt betydning. Opmærksomheden er vigtig, så cafeen er synlig i borgernes bevidsthed. Vi håber borgerne nu tænker på Repair Cafe Gladsaxe næste gang noget går i stykker.

Repair Cafe Gladsaxe fik også overrakt Årets Bæredygtighedsstatuette.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...