Ring 5 forslag skudt til hjørne

Forslag om Ring 5 høring kom ikke til afstemning - skal først behandles i udvalg.

Regionsrådet bør ikke røre Ring 5-debatten og arrangere en høring uden, at det er clearet med de 29 kommuner i KKR - kommunens kontaktråd. Det er nemlig kommunerne og ikke regionen, der er ansvarlig planmyndighed , lød et af argumenterne under debatten i regionssalen.

Regionsrådet bør ikke røre Ring 5-debatten og arrangere en høring uden, at det er clearet med de 29 kommuner i KKR - kommunens kontaktråd. Det er nemlig kommunerne og ikke regionen, der er ansvarlig planmyndighed , lød et af argumenterne under debatten i regionssalen.

Foto: Thomas Arnbo

Ting tager tid. Og nogle ting tager længere tid om at modnes end andre. Det gælder også beslutninger om Ring 5-transportkorridoren uden om København mellem Køge og Helsingør.

Den Korte Version
  • Regionsrådet i Region Hovedstaden besluttede at sende SFs forslag om en høring om Ring 5 til behandling i et udvalg.
  • Konservative foreslog at opfordre regeringen til at droppe arealreservationerne for Ring 5.
  • Socialdemokraterne og Radikale ønskede først at drøfte sagen med Kommunernes Kontaktråd (KKR).
  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) og Stinus Lindgren (R) understregede vigtigheden af at inddrage KKR i beslutningen.
  • Forslagsstiller Peter Westermann (SF) udtrykte skuffelse over, at sagen blev forsinket af partipolitiske ændringsforslag.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Tirsdag skulle regionsrådet tage stilling til et SF-medlemsforslag om, at Region Hovedstaden bør indkalde til en høring om transportkorridorens fremtid

Men det gjorde rådet ikke. I stedet blev samtlige 41 medlemmer af rådet enige om, at sagen først bør behandles i regionsrådets udvalg for trafik og regional udvikling. Ikke mindst fordi der kort før mødet indkom to ændringsforslag til SF's forslag.

Konservative stillede et forslag om blot at opfordre regeringen til at droppe arealreservationerne.

- Jeg er bange for, at SF-forslaget blot vil skubbe sagen langt ud, så der først bliver taget stilling 15 år ud i fremtiden. Vi skal være skarpe på, at man helt bør nedlægge korridorerne, sagde Erik Lund, der er tidligere borgmester i Allerød - en af de kommuner, som transportkorridoren gennemskærer.

Socialdemokratiet og Radikales forslag går på, at Region Hovedstaden først bør drøfte sagen med KKR - Kommunernes Kontaktråd for de 29 kommuner i Region Hovedstaden.

- Ring 5 er en varm kartoffel, der deler vandene. Regionen og KKR har tidligere lavet en aftale omkring indspil til regeringen om den sydlige del af Ring 5. Så vi bør have en drøftelse med dem. Det må være den rigtige måde at gøre det på. Vi skal stå samlet med borgmestrene, begrundede regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) forslaget.

Regionsrådsmedlem Stinus Lindgren, der også er transportordfører for Radikale i Folketinget, tilføjede, at det vil være problematisk, hvis regionen på egen hånd laver en høring på et område, som ikke er inden for dens ressortområde.

- Den rette kreds at drøfte sagen i er KKR. I sidste ende er det en folketingsbeslutning, hvad der skal ske, sagde han.

Randi Mondrof (V) var kritisk over for forslaget.

- Kommunerne er planmyndighed. Det er ikke en god proces i så stor en sag. Hvis der er et medlemsforslag, så rejs dem i det rette udvalg først. Det er min opfordring, sagde hun.

Forslagsstiller  Peter Westermann ærgrer sig lidt over udfaldet.

- Jeg er glad for, at vores forslag førte til en bred tilkendegivelse af, at der ikke skal etableres en motorvej i Ring 5, og at regionen skal tage skridt til at bede regeringen om en afklaring. Nu får sagen en tur mere ved at blive sendt i udvalg. Med meldingerne i regionsrådssalen vælger jeg at tro på, at den ikke bliver udvandet der. Det irriterer mig selvfølgelig, at der gik partifnidder i så vigtig en sag, fordi andre partier kaprede debatten med ændringsforslag, der kom ind fra højre lige før og under behandlingen af sagen. Det kalder på en drøftelse af de demokratiske spilleregler i regionsrådet, siger Peter Westermann.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...