Stærekasser på Hillerødmotorvejens Forlængelse?

- Hvorfor anvender vi ikke stærekasser på motorvejens forlængelse for hastighedsregulering med henblik på at reducere antallet af alvorlige ulykker, når både danske og europæiske erfaringer er gode, spørger Christian R. Jensen.

- Hvorfor anvender vi ikke stærekasser på motorvejens forlængelse for hastighedsregulering med henblik på at reducere antallet af alvorlige ulykker, når både danske og europæiske erfaringer er gode, spørger Christian R. Jensen.

Foto: Allan Nørregaard

Der er mange ulykker på Hillerødmotorvejens forlængelse fra Allerød til Helsinge. Vejdirektoratet angiver, at 12 er døde, og 74 mennesker er kommet alvorligt til skade fra 1998 til 2023 fra Allerød til Isterødvejen. Dette gør denne vejstrækning til en af Danmarks mest ulykkesramte vejstrækninger. Hastigheden er oftest den store synder. Derfor bør hastigheden aktivt kontrolleres på denne vejstrækning, hvor max hastighed for tiden er 90 km i timen.

Til dette formål er brugen af stærekasser (ATK-udstyr) særligt egnet. Vejdirektoratets egne undersøgelse viser dette på 11 stærkt trafikerede strækninger i DK. I 2022 konkluderer vejdirektorater på disse 3-årige undersøgelser: Hastigheden er faldet markant, og det er de hurtigste bilister, der har sænket hastigheden mest på de strækninger, hvor der er opsat ATK-standere, også kaldet stærekasser.

Firmaet Saphe Drive Pro angiver, at stærekasser er den mest brugte fartkontrol i Europa og findes på alle vejtyper. Der er tæt på 45.000 stærekasser til at kontrollere farten på de europæiske veje og kan forventes at findes i næsten alle lande i Europa.

Derfor kan det undre, at der ikke allerede er opsat stærekasser på motorvejens forlængelse, når de 11 udvalgte forsøgsstrækninger viser gode resultater i Danmark, og europæiske erfaringer er gode.

Det vil være fint, hvis Vejdirektoratet eller andre myndigheder vil svare på, hvorfor vi ikke anvender stærekasser på motorvejens forlængelse for hastighedsregulering med henblik på at reducere antallet af alvorlige ulykker, når både danske og europæiske erfaringer er gode.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...