Havaneseren Loui kåret til sødeste hund

Havaneseren Loui er kåret til Stevns' sødeste hund i en fotokonkurrence.

Havaneseren Loui blev kåret som Stevns sødeste hund.

Havaneseren Loui blev kåret som Stevns sødeste hund.

Foto: Mette Lyck

Fotograf Mette Lyck skød i juli en konkurrence i gang om ’Stevns sødeste hund’. Og nu er den firbenede vinder fundet blandt hele 39 fuldt kvalificerede kandidater.

Den Korte Version
  • Havaneseren Loui er kåret til Stevns sødeste hund i en fotokonkurrence arrangeret af fotograf Mette Lyck.
  • Konkurrencen tiltrak 39 deltagere, og billederne vil blive udstillet hos RC Foder og på Mette Lycks Facebook.
  • Dommerpanelet bestod af fire eksperter, men en folkeafstemning på Nytorv afgjorde den endelige vinder.
  • Loui, en Bichon havanais, bor hos søstrene Lisbeth og Inge i Store Heddinge og fylder 10 år den 26. september.
  • Dommerne var enige om, at mændene foretrak nuttede hunde, mens kvinderne gik efter de sjove.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Mette Lyck synes, at hunde er et dejligt motiv, og der skal naturligvis ikke flere grunde til at arrangere en fotokonkurrence, og der var også mange der straks tilmeldte sig med hunde i alskens størrelse, men alle med nuttethedsfaktor.

- Det kostede ikke noget at deltage, jeg skal bare have lov til at bruge billederne på de sociale medier. Alle billederne af hundene vil blive udstillet hos RC Foder i Algade 12, og på min Facebook, fortæller hun.
Og så sammensatte Mette Lyck et kompetent dommerpanel, der bestod af, består af CEO for Dryk, Christian Christensen, direktør for Stevns Erhverv, Thomas Christensen, indehaver af Vandrigsgaard Hundehotel, Katja Skjold og influencer med sitet ”Min hund & mig”, Søs Bencke.

Hele 39 hunde måtte dommerne bedømme før en vinder blev fundet.
Hele 39 hunde måtte dommerne bedømme før en vinder blev fundet. Foto: Mette Lyck

Folkets stemme

De kyndige dommere trådte sammen mandag den 19. august i selveste Tinghuset for at votere. Uheldigvis udgjorde dommerne et firkløver, der bekendt symboliserer lykke, og da var stemmelighed blandt to udvalgte skønheder, så trådte erhvervschef Thomas Christensen i karakter. Med Mette Lycks flotte fotos under armen gik han resolut ud på Nytorv og iværksatte en reel folkeafstemning blandt de forbipasserende. Resultatet blev, at Loui løb med sejren. Både dommere og folket havde således talt.
- Dommerne lå ikke langt fra hinanden, men mændene gik efter de nuttede, og kvinderne efter de sjove, og vi taler altså om hunde, understreger Mette Lyck.

Fødselsdag med diplom

Loui er en såkaldt en havaneser, af racen Bichon havanais, der er udsprunget fra middelhavsområdet og fandtes langs Spaniens og Italiens kyster helt tilbage i 1600-tallet. Den kom med italienske søfarere til Cuba, heraf navnet. Men så langt fra kommer Louis ene ejer ikke, men alligevel en mindre sørejse væk.
Lisbeth flyttede nemlig fra Jylland til hendes søster Inge og hendes mand i Store Heddinge for 12 år siden. De to søstre besluttede sig for at få en hund sammen, og det blev Loui, som er en udadvendt lille charmetrold, der elsker at lege og er meget social anlagt. Og som kan fejre sin 10-års fødselsdag den 26. september med diplomet: Stevns Sødeste hund.

Inge (tv) og hendes søster Lisbeth med både Stevns' sødeste hund og et portræt af Loui.
Inge (tv) og hendes søster Lisbeth med både Stevns' sødeste hund og et portræt af Loui. Foto: Mette Lyck

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...