Vær principfast og bevar det bevaringsværdige i Hørsholm

Således ville en komplet renovering af Smidstrupøre omtrentligt se ud. Bygningen er bevaringsværdig, men den ny ejer ønsker at rive det ned og bygge et moderne hvidt palæ langs kysten, hvilket på nuværende tidspunkt er i strid med lokalplan 143 som beskytter bevaringsværdige huse i Hørsholm.

Således ville en komplet renovering af Smidstrupøre omtrentligt se ud. Bygningen er bevaringsværdig, men den ny ejer ønsker at rive det ned og bygge et moderne hvidt palæ langs kysten, hvilket på nuværende tidspunkt er i strid med lokalplan 143 som beskytter bevaringsværdige huse i Hørsholm.

Foto: Hørsholms Lokalarkiv, fotograf Sylvest Jensen 1937

Man vedtog engang et princip om at vores fælles kulturarv skulle beskyttes. Det gør man i dag på forskellige måder, men når det kommer til bevaringsværdigt byggeri, så er en af de vigtigste faktorer for, at de ikke forsvinder, at de efter en udtagning, beskyttes i en lokalplan ved at opstille krav til bygningens udtryk.

Her er det vigtigt at forstå, at bygninger der udtages som bevaringsværdige, alene skal bibeholde det ydre udtryk, mens det indre ikke er beskyttet (i kontrast til en såkaldt fredning). 

Det betyder, modsat hvad nogle tror, ikke, at man er forhindret i at udskifte dele af huset - ja ultimativt set alle dele endda - man er blot forpligtet til at bibeholde det ydre udseende/arkitektur af bygningen, og at dette gøres med så vidt muligt samme byggematerialer som oprindelig (indenfor byggelovens rammer selvsagt).

Med det in mente er vi derfor i Radikale Hørsholm perplekse over, at man lader til at have givet køb på dette princip, endda enstemmigt, i Byudviklingsudvalget og Økonomiudvalget. 

Især da dette naturligt nok vil danne præcedens for andre til at opfatte lokalplan 143 som noget der blot er til pynt, hvis man ønsker et helt andet hus, arkitektonisk set, end det man har købt eller bor i.

Læs også

Den konkrete sag her, angår én af Danmarks dyreste ejendomme og grunde, det bevaringsværdige Smidstrupøre (Smidstrupørevej vej 8-14), som mange måske kender som en helt særegen og smuk bygning set fra vandet, ca. 1,5 km syd for Rungsted Havn. 

Ejendommen er for nyligt blevet solgt til en ejer, der ønsker en bygning med et helt andet arkitektonisk udtryk, og som bruger dens dårlige stand som argument for at jævne den med jorden og bygge det hus, han selv ønsker. Men husk på, dårlig stand kan aldrig blive et argument for at måtte rydde en bevaringsværdig bygning og bygge noget helt andet, da alle dele af sådan en bygning gerne må udskiftes, så længe udtrykket af den oprindelige bygning genopføres.

KB-medlemmerne er i stærke vendinger fra både administrationen og Museum Nordsjælland blevet tilrådet ikke at give tilladelse til nedrivning og opførsel af en helt anden type byggeri, og denne opfordring ledsages af en markant anprisning af ejendommen, som unik og bevaringsværdig.

Læs også

Det undrer os derfor yderligere, at man med denne tydelige fagfolks-vurdering i hånden, alligevel modsætter sig den. Og for hvad, egentlig?

Det fremgår af beslutningen, at man vil sende beslutningen og lokalplan 143 i høring, samt at man i samme ombæring vil forhindre ejeren i at opdele den store grund i flere parceller, såfremt han skulle få lov til nedrivning. 

Man forsøger altså at forhindre udstykning af grunden, for på den anden side at give køb på sine principper og skulle håndtere efterveerne deraf i fremtiden. 

Det er dog besynderligt, at man ser dette som nogen særlig gevinst, da ejendommen i forvejen er underlagt en servitut, der forhindrer udstykning af parceller i mindre end 5000 m² grunde, og muligheden for flere huse på grunden derfor allerede er meget begrænset.

Læs også

Vi spørger: Kan vi dog ikke holde os til vores vedtagne principper og bevare vores integritet? 

Ejeren har velvidende købt et bevaringsværdigt hus og burde have købt noget andet, hvis han i virkeligheden havde ønsket et stort nyt hvidt palæ, som det fremgår af projektbeskrivelsen. 

Skal det så bare forfalde? spørger man måske. Ja og nej. 

Ja, hvis det er prisen for, at man står ved sine vedtagne principper (det er dog så et samtidigt og fortsat brud af ejeren på Byggelovens §14). Og nej, fordi der stadig eksisterer meget velhavende mennesker med forståelse for kulturhistoriens værdi. 

Der kan nævnes flere eksempler, og vi kan håbe, det kan skifte hænder til sådan en karakter. Men at signalere, at lokalplaner kan omgås, dét driver kun prisen på sådanne ejendomme endnu højere op og begrænser antallet af mulige købere med den rigtige indstilling og forståelse.

Læs også

Emilie Andersen-Ranberg, Radikale i Hørsholm, mener, at man politisk i Hørsholm er ved at give ejeren af den bevaringsværdige ejendom, Smidstrupøre, tilladelse til at rive den ned.
Emilie Andersen-Ranberg, Radikale i Hørsholm, mener, at man politisk i Hørsholm er ved at give ejeren af den bevaringsværdige ejendom, Smidstrupøre, tilladelse til at rive den ned. Foto: Presse

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...