Tyv fanget på kamera: Her er dommen

30-årig serieindbrudstyv har fået sin dom.

To mænd blev fotograferet under et indbrudsforsøg sidste år. Nu er begge dømt i sagen. Privatfoto

To mænd blev fotograferet under et indbrudsforsøg sidste år. Nu er begge dømt i sagen. Privatfoto

Foto: Privatfoto

Begge de to mænd, der har siddet på anklagebænken i en omfattende sag om indbrud begået i hele landet, er nu dømt.

Det står klart, efter en 30-årig litauisk mand ved Retten i Roskilde er fundet skyldig i 18 indbrud, heraf flere på Sjælland. 

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Manden er blandt andet dømt for et indbrudsforsøg i Osted. Her lykkedes det en nabo, som Sjællandske Nyheder tidligere har fortalt, at tage flere opsigtsvækkende billeder af forsøget.

Taget på fersk gerning

Den 30-årige straffes med to års fængsel, ligesom han udvises af Danmark for bestandigt. Retten fandt, at der var tale om så mange indbrud, at manden kunne dømmes efter straffelovens paragraf om organiseret indbrudskriminalitet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Retten fandt manden skyldig i at have stjålet især smykker og kontanter ved indbrud i Roskilde, Viborg, Ulstrup, Aalestrup, Mørkøv, Tjele, Hadsten, Bjerringbro, Skals, Lejre og Havdrup samt forsøget på indbrud i villakvarteret Lysholmparken i Osted.

Læs også

Den 30-årige blev anholdt i november 2023, da politiet blev kaldt ud til et indbrud i Vindinge ved Roskilde. Patruljen fandt den 30-årige samt en nu 26-årig medgerningsmand i en have i området, hvor de gemte sig bag en grill. Her tog en betjent, der ellers havde fri, duoen på fersk gerning. Trods forsøg på at stikke af fra politiet, blev de begge overmandet og anholdt.

Medgerningsmanden, ligeledes fra Litauen, valgte at tilstå sin del af indbruddene og fik i marts i år en dom på fire måneders fængsel og en udvisning af Danmark.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den 30-årige overvejer, om han vil anke dommen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...