Søstiens første rækkehuse fejret

Også de nye ejere var med, da man holdt rejsegilde over første etape af Søstien i Kirkebjerg Søpark.

Også de nye ejere var med, da man holdt rejsegilde over første etape af Søstien i Kirkebjerg Søpark.

Foto: Presse

Under en klar og solrig himmel blev der tirsdag den 20. august fejret rejsegilde for første etape af Søstiens rækkehuse i det nye boligområde Kirkebjerg Søpark beliggende i den nye bydel Kirkebjerg. 

Det er det danske ejendoms- og udviklingsselskab AKF, der står bag opførelsen af Kirkebjerg Søpark, og traditionen tro havde de inviteret til hyldest og fejring af de hårdtarbejdende byggefolk – dog med det lille tvist, at de kommende ejere af rækkehusene også var med til gildet.

Dagen bød på taler og rosende ord fra hovedarkitekt Peter Danstrup fra tegnestuen Danielsen Architecture, projektchef Thomas Koch fra AKF og Ino Dimsits, adm. direktør i AKF.

Den nye bydel Kirkebjerg får plads til op mod 2000 nye boliger.
Den nye bydel Kirkebjerg får plads til op mod 2000 nye boliger. Foto: Presse

Siden Brøndby Kommunes kommunalbestyrelse i 2018 vedtog en ny udviklingsplan for området, er Kirkebjerg blevet omdannet fra erhvervsområde til bydel med op mod 2000 nye boliger.

Snart klar til indflytning

De 27 rækkehuse, der er konstrueret som træbyggeri og er Svanemærket, forventes allerede klar til indflytning i november i år. 

De resterende 13 rækkehuse i Søstien, der opføres i halm og træ, forventes klar i 2025.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...