Kære Peter Rixen og Selmersbo. Venstre i Hørsholm vil gerne understrege, at det under ingen omstændigheder bliver med vores opbakning, at Selmersbo eller nogen af vores andre aktivitetscentre i byen skal lukkes.
Vi har altid stået bag Selmersbo og de andre centre, og det vil vi fortsætte med at gøre. Selmersbos leder og alle de frivillige gør et uundværligt stykke arbejde, som skaber værdi for vores borgere hver eneste dag.
Det ville være fuldstændig tudetosset at lukke Selmersbo, som ligger som besparelsesforslag. Det er et sted, der gør en forskel for vores ældre medborgere og er med til at give dem et aktivt og meningsfuldt liv. Derfor vil vi i Venstre kæmpe med næb og kløer for at bevare Selmersbo - både nu og i fremtiden.
Læs også
Det er afgørende at prioritere ældres trivsel og velbefindende ved aktivitetscentrene. Det er nødvendigt at investere i forebyggende indsatser og sikre, at vores ældre borgere får den nødvendige støtte og omsorg.
Det er både et økonomisk ansvar og en politisk forpligtelse at sikre god behandling og respekt for vores ældre medborgere, som har bidraget til samfundet i mange år som gode skatteydere.
Venstre vil kæmpe for byens aktivitetscentre og i stedet fokusere på at styrke og løfte disse centre samt implementere flere forebyggende tiltag. En borgerlig kommune bør netop sætte ældreplejen i højsædet og sikre, at vores ældre medborgere får den omsorg og støtte, de fortjener.
Læs også
- Husk nu - film skal ses i biografen
- Optimisme selv om der mangler 73 millioner i budgettet
- Genopliver Borgerlisten: - Vi vil se på, hvad der er vigtigst for Hørsholm
Allerede i foråret anbefalede vi, at Selmersbo overhovedet ikke skulle være en sparemulighed længere. Det er simpelthen for opslidende for både Selmersbo og alle de involverede at skulle kæmpe mod denne trussel gang på gang.
Venstre håber, at resten af kommunalbestyrelsen også vil se vigtigheden af at bevare og sikre Selmersbo og de andre aktivitetstilbud som fx Sophielund tilbyder vores ældre borgere, da de har så stor gavn af dem.