Man kan få et lykkeligere arbejdsliv som en dygtig tømrer end en dårlig kunsthistoriker. Med de ord satte Bertel Haarder som daværende undervisningsminister gang i en debat om balancen mellem akademiske uddannelser og professionsuddannelser.
Den nuværende undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S), har gjort det til et af sine hovedindsatsområder at få bremset strømmen af unge, der søger mod universiteterne og de akademiske uddannelser for i stedet at få dem til at uddanne sig til lærer, sygeplejerske eller håndværker. Det er hovedformålet med den universitetsreform, der blev vedtaget i 2023.
Men reformen er kørt af sporet, når forsøget på at kontrollere unges valg af retning i livet, ikke modsvarer erhvervslivets behov for kvalificeret arbejdskraft.
Mandag krævede landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, regeringen og forligspartierne tilbage til forhandlingsbordet. DI har regnet på, hvad universitetsreformen vil betyde for antallet af studiepladser, der skal skæres i 2025. DI's beregninger viser, at reformen gennemsnitligt vil fjerne 15 procent af pladserne, og ikke de ti procent, der er indskrevet i den politiske aftale. For nogle universiteter betydeligt mere, med RUC som den hårdest ramte med udsigt til at miste 30 procent af studiepladserne. I konkrete tal er der lagt op til, at der skal skæres 2.700 pladser. Men DI frygter på baggrund af deres beregninger, at det tal kan ende på 4.000 færre studiepladser fra næste år.
Men dansk erhvervsliv har brug for flere, ikke færre, højtuddannede unge, pointerer adm. direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen, der kalder reformens konsekvenser for "helt sort". Aftalen er kørt af sporet i forhold til den oprindelige intention, mener han og kalder også universitetsreformen for afvikling snarere end udvikling.
Samme holdning giver rektor på CBS, Peter Møllgaard, udtryk for. Det giver ikke mening, at universiteter, der tilbyder uddannelser med lav ledighed og stor efterspørgsel, skal skære pladser fra, når erhvervslivet desperat mangler arbejdskraft, siger han i et interview med TV2.
At bremse unges frie valg til at forfølge deres karrieredrømme er i sig selv betænkeligt, men at forhindre dem i at uddanne sig til job, hvor erhvervslivet skriger på arbejdskraft, er decideret uklogt.