Plant jordbær nu og få flere bær næste år

Hvis man vil plukke friske, store jordbær til næste sommer, skal man sætte planterne i jorden i sensommeren, hvor jordtemperaturen er høj.

Hvis man vil plukke friske, store jordbær til næste sommer, skal man sætte planterne i jorden i sensommeren, hvor jordtemperaturen er høj.

Foto: Rasmus Bjørnholdt Sørensen, Videncentret Bolius

I august er jordtemperaturen højest, og det kan man udnytte til at give sine jordbærplanter den bedste start.

Når man planter jordbærplanter i sensommeren, når de at gro godt til og danne blomsteranlæg i efteråret, så man allerede den første sommer efter udplantningen kan få en god høst af røde, saftige bær. 

Man kan enten købe nye jordbærplanter eller indsamle udløbere fra de gamle planter. Udløberne er lange stilke, der slår rod lidt væk fra den gamle plante.

Du bør ikke plante jordbær meget senere end august måned. I september begynder jordtemperaturen at falde, også selvom der er lune dage med sol.

Også temperaturen om natten falder, og der er samtidig færre lyse timer.

Sådan planter du

Find havens mest solrige plet. Det øger chancen for at få flotte, røde jordbær, hvis du anlægger bedet i den del af haven, der får mest lys.

Forbered jorden. Løsn jorden med en greb og giv den lidt kompost. Planterne har ikke brug for så meget næring, så det er bedst med kompost, der ikke er helt omsat.

Hold god afstand mellem jordbærplanterne. Der skal være 25-30 cm afstand mellem planterne. Hvis de står for tæt, kan en regnvåd sommer få planterne til at rådne. 

Planternes hjerteskud skal være i jordoverfladen. Hjerteskuddet finder man i midten af planten, og det er herfra, at nye blade opstår, så det må ikke dækkes med jord.

Udpin ikke jorden

Plant nye udløbere efter 2-3 år, hvor jordbærplanterne ikke giver så mange jordbær mere.

Anlæg jordbærbedet et nyt sted, når du skal rive de gamle planter op og plante udløbere. Du udpiner jorden, hvis du dyrker jordbær det samme sted år efter år.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...