Græssende kvæg en gevinst for natur og mennesker

Egelundsparken ligger i den vestlige del af Albertslund.

Egelundsparken ligger i den vestlige del af Albertslund.

Foto: Lisbeth Jansen

Malene Blume Teller fra gruppen "Bevar Egelundsparken" har for nyligt i Albertslund Posten og på Sjællandske Nyheder udtrykt modstand mod planer om græssende kvæg som led i en øget biodiversitet og naturrigdom i Egelundsparken og tilstødende engarealer.

Jeg har lyst at beskrive følgende overfor hendes fremførte bekymringer:

I 40 år har jeg haft et sommerhus, hvis grund deler skel og hegn med et 326 ha særdeles dejligt naturområde ved Sejerøbugten, hvor der altid har været græssende kvæg. 

Tidligere var det primært kvier på sommergræsning, men i de senere år har det blandt andet været gallowaykvæg med samt deres kalve og indimellem tyre, som har været der året rundt. 

Vi har færdes der meget med vores børn, og ligeledes har børnene leget der alene fra de var ganske små. Vi nyder det græssende kvæg og den natur, som kvæget er med til at opretholde. 

Dyrene har været en tillægsgevinst og glæde i forhold til vores ophold og færden i området. Vi har aldrig været forulempet eller være i ubehagelige situationer på grund af dyrene. Galloway-kvæget er meget rolige dyr, men i øvrigt påfaldende lidt interesseret i mennesker. Det typiske er, at de stille fjerner sig, når vi prøver at nærme os dem.

Jeg kan tilføje, at rigtig mange hundeejere benytter området sammen med deres hunde, uden at vi har set problemer i denne henseende.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...