Togbusser i stedet for tog i tre uger

Hornbækbanen totalspærres fra 20. september klokken 20, og der kører først tog på banen igen den 14. oktober om morgenen.

Omfattende sporarbejder på Hornbækbanen betyder, at der sættes togbusser ind i tre uger.

Omfattende sporarbejder på Hornbækbanen betyder, at der sættes togbusser ind i tre uger.

Foto: Andreas Norrie

Lokaltog A/S skal i efteråret gennemføre en større renovering af spor og sveller på Hornbækbanen mellem Helsingør og Gilleleje, hvilket betyder, at der ikke kører tog på strækningen - men i stedet togbusser.

Vedligeholdelsesarbejdet på banen omfatter en sporfornyelse omkring Højstrup Station samt at en del overkørsler skal ombygges, renoveres eller udskiftes.

Derudover skal stationen og overkørslen i Skibstrup renoveres, og på hele strækningen er der en del af de gamle træsveller der skal udskiftes.

I forbindelse med spærringen vil der desuden blive foretaget forskellige eftersyn på banen, ligesom der vil blive lavet ”grønne” arbejder med beskæring, oplyser Lokaltog. Rejseplanen er endnu ikke blevet opdateret med oplysninger om togbusser og længere rejsetider, men det vil ske, når vi kommer tættere på startdatoen for arbejderne.

Mie Rajcic, der er driftsdirektør i Lokaltog, beklager de gener, som den kommende totalspærring medfører for passagerne, når togene i tre uger erstattes med togbusser. 

- Renoveringen på Hornbækbanen er en del af den normale vedligeholdelse, som skal udføres. Og uanset hvordan vi vender og drejer det, vil det selvfølgelig være forbundet med nogle ulemper for de rejsende, når vi skal udføre arbejde, der forhindrer togene i at køre normalt, siger hun.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...