Kære Helsingør,
Vores elskede by står ved en skillevej. Vi skal vælge, om vi vil fortsætte med at lappe på den nuværende ledelses fejl eller finde modet til at vælge en ny fremtid.
At finde flere hundrede millioner kroner i en organisation, der er kørt i grøften, er som at spille fodbold med den forkerte træner.
Hver gang en butik lukker, en medarbejder mister sit job, eller et kommunalt projekt falder sammen, mister Helsingør en del af sin sjæl.
En bid her, en skive der, en luns af vores stolthed – vores by er i forfald.
Helsingør har ikke brug for flere budgetseminarer eller Kiærske spareøvelser. Vi har brug for nyt lederskab!
Nye idéer, visioner og energi. Mod på fremtidens Helsingør.
Når en organisation går i stå, når den til et punkt, hvor de ansvarlige ikke længere kan skabe fremtiden. De kan ikke levere reelle løsninger – kun lappe på deres egne fejl og skubbe problemerne under gulvtæppet. Helsingør er nået til det punkt. Benedikte Kiærs tid er forbi.
Uanset hvor mange regneark og budgetter, der kastes efter problemerne, vil det kun resultere i lappeløsninger.
Hvis vi vil redde Helsingør, er det nu.
Nu er tiden inde til at have visioner for byens og kommunens fremtid, tage kampen op og stå fast på de skarpe meninger om den by og det lokalsamfund, vi alle holder så meget af.
Det er tid til forandring i Helsingør!