Kommunen ligner noget, der er løgn, og borgere er utilfredse med niveauet for vedligeholdelse af grønne arealer og veje.
År efter år er der blevet sparet, og Venstre påpegede allerede i sommer behovet for kraftige forbedringer. Nu har flere partier tilkendegivet, at de vil støtte Venstre i at finde ekstra midler til at rette op på den manglende vedligeholdelse i de kommende budgetforhandlinger.
Det er positivt, at Konservative også pludselig vil støtte Venstre i genopretningen af byens udseende og parate til hurtig handling, men uden finansiering. Uden konkrete finansieringsforslag er politisk retorik blot varm luft - kommunen kan ikke vedligeholdes med tomme ord.
Spørgsmålet er, om det overhovedet er akut realistisk?
Læs også
Kommunen fattes penge - det er dyrt at være fattig. Dog stadig afsat 575.000 kr. til borgerinddragelse om klimatiltag, direkte over vedligeholdelsen, men Venstre foreslår, at nogle af disse midler overvejes at bruges til grøn vedligeholdelse, så byens borgere ikke længere skal skamme sig over kommunens vildmarks udseende.
Eksempelvis er der foreslået 10.000 kr. til et foredrag om renoveringspotentialer på Arkitekturens Dag i oktober 2024, samt pulje på 300.000 kr. til rådgivning om renovering for husejere.
Giver det mening, når kommunen ligner en vildmark? Er det virkelig det, vi skal prioriteres først?
Venstre foreslår, at nødvendige midler - hvis muligt - omdirigeres til at få kommunen til at se anstændig ud og overføres fra puljen til driftsomkostningerne. Hvis ikke teknisk muligt at flytte midlerne fra anlæg kan man fremrykke de 300.000 kr. driftmidler som afsat årligt fra 2025-2027 for klimahandlingsplanen.
Venstre har flere finansieringsforslag i ærmet så som fx nedprioriter dyre advokatregninger.
Læs også
- Smider bombe om stort bymidteprojekt. - Det er enormt ærgerligt, siger borgmester
- Historisk springvand bag afspærring. Hvorfor sker der ikke noget?
- Vildnis giver idé til ny leg: Gæt et vejskilt
I efteråret er der planlagt klimaindsatser på Kulturdagen i september med oplæg og foredrag om grønne initiativer som "Vild med vilje"-haver, grønt madkursus og workshops for børn om insekter og biodiversitet.
Venstre anerkender vigtigheden af borgerinddragelse og kommunens grønne ansvar, men det kan være nødvendigt at udskyde tiltag et år, da kommunen ikke har råd til at opretholde et anstændigt niveau af almindelig grøn vedligeholdelse samt store velfærds besparelser.
Der er behov for økonomisk ansvarlighed og skarpere politisk prioritering. Venstre håber på opbakning fra de andre partier til budgetændringer.