Passage Festival i Helsingør er blevet udvalgt blandt fem danske aktører til at deltage i et nyt initiativ af Bikubenfonden i samarbejde med Kulturens Analyseinstitut.
Initiativet vil undersøge kunstens betydning i det offentlige rum. Passage Festival deltager sammen med Kunsthal Charlottenborg, Den Frie Udstillingsbygning, Horsens Kunstmuseum, Horsens Kommune og Copenhagen Opera Festival i undersøgelsen.
Jens Frimann Hansen, leder af Passage Festival, udtaler stor glæde over udvælgelsen:
- Det er et af de vigtigste initiativer i dansk kulturliv længe. Vi har længe vidst at Passagde Festival når meget længere ud til befolkningen end mange andre aktiviteter. Nu har vi muligheden for at få det dokumenteret.
Formålet med undersøgelsen er blandt andet at informere fremtidig politikudvikling og kunststrategier. Dina Vester Feilberg fra Bikubenfonden påpeger vigtigheden af at skabe kunstmøder i offentlige rum:
- Vi er glade for, at vi kan bidrage til vores nye partneres store ambitioner om at skabe nærværende kunstmøder for borgerne. Vi vil gerne skabe forandringer gennem kunst, og tror på, at der er et stort potentiale i at kunst præsenteres i vores offentlige rum, så flere - og flere forskellige - mennesker kan opleve kunstens betydning i deres hverdag.
En paneldebat om initiativet vil finde sted torsdag 22. august på Kulturmødet Mors.
