Hovedstaden har sløjfet gratis opkald til akuttelefon

Region Hovedstaden har droppet "modtager betaler"-ordning på 1813-opkald. Fremover skal borgeren selv betale

Borgeres opkald til Akuttelefonen 1813 er ikke længere gratis men i stedet for egen regning.

Region Hovedstaden har nemlig droppet at betale for borgernes opkald med "modtager betaler"-modellen. Det skriver Sjællandske Nyheder.

Den nye model, hvor borgeren, der ringer, selv betaler, trådte i kraft 1. juli, lyder det fra regionens presseafdeling til Ritzau.

Siden akuttelefonen blev oprettet i 2012 har det været gratis at ringe ind til en læge eller sygeplejerske på nummeret. Sjællandske Nyheder skriver, at det har kostet regionen cirka fem millioner kroner årligt.

Regionsrådsformanden i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S), påpeger, at 90 procent af alle mobilbrugere i dag har et telefonabonnement med fri tale og kommer dermed ikke til at betale ekstra ved et opkald til 1813.

- Så "modtageren betaler"-ordningen er en dyr ordning, som ikke kommer særlig mange borgere til gavn, til han til Sjællandske Nyheder.

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...