I de seneste dage har BT i en række artikler afdækket en massiv kritik fra både pårørende og tidligere og nuværende medarbejdere på det nyåbnede plejehjem Helene Mariehjemmet i Troldebakkerne. Beskrivelserne af blandt andet massive svigt af demente beboere som følge af, fortæller tidligere medarbejdere til BT, et dårligt arbejdsmiljø, en voldsom medarbejderudskiftning og en dårlig bemanding på plejehjemmet vækker stor lokal bekymring. Nu bekræfter Gribskov Kommune, at kommunen også er blevet gjort bekendt med de alvorlige forhold på plejehjemmet.
Kommunen reagerer på massiv kritik af plejehjem
Gribskov Kommune bekræfter, at den har modtaget en bekymringshenvendelse om Helene Mariehjemmet.