På fisketur i tusmørket

Sådan kan en fisketur også se ud.

Sådan kan en fisketur også se ud.

Foto: Presse

Var det noget at tag med på en fisketur i tusmørket?

Næstved Kommune og Fishing Zealand inviterer til en aften med tusmørkefiskeri efter havørreder fredag 23. august i Karrebæksminde. Arrangementet er målrettet lystfiskere, der ønsker at udvide deres kendskab til aftenfiskeri på kysten eller blot ønsker at pudse formen af. Det er gratis at deltage.

Deltagerne mødes klokken 17 på parkeringspladsen for enden af Ved Strandskoven i Karrebæksminde. Her vil guider fra Fishing Zealand være klar til at assistere og give gode råd om tusmørkefiskeri. Der vil blive givet tips til valg af agn, fiskepladser og fiskemetoder, herunder fluefiskeri, spinnefiskeri og fiskeri med bombardaflåd.

I løbet af aftenen bydes der på frisklavet bålkaffe, og deltagerne fisker i waders, så det er en forudsætning, at man er vant til at vadefiske og medbringer eget fiskegrej. Det er muligt at fiske med spin, bombarda og flue. Husk at medbringe kaffekop og eventuelt vadestav. Voksne mellem 18 år og pensionsalderen skal huske at indløse det statslige fisketegn. Børn og unge er velkomne i selskab med voksne.

For at deltage skal man tilmelde sig ved at sende en mail til tange@fishingzealand.dk senest torsdag 22. august.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...