Stor redningsaktion om natten: Hesten Connie var faldet i et vandhul

Der måtte maskiner, mandskab og halm blandt andre ting til for at redde hesten op ad hullet

Der blev natten igennem kæmpet for at redde Connie fri

Der blev natten igennem kæmpet for at redde Connie fri

Foto: presse-fotos.dk

Det tog godt tre timer i nat, men hesten Connie blev natten til tirsdag reddet op takket være stort beredskab og behjælpelige naboer.

Sidst på aftenen mandag blev Beredskab 4K sendt ud til Store Vejleå på Vejlegårdsvej i Vallensbæk.

Her var der meldinger om en hest, der var faldet i et vandhul, hvorfor brandvæsnet rykkede ud fra Station Taastrup, fremgår det af et opslag fra Beredskab 4K på Facebook samt billeder tilsendt Sjællandske Nyheder.

Beredskabet blev mødt med en udfordring for at redde hesten fri
Beredskabet blev mødt med en udfordring for at redde hesten fri Foto: presse-fotos.dk

Mørket nåede at falde på, mens redningsaktionen stod på, og der skulle da også yderligere assistance til, før det skulle lykkes at redde hesten op af vandhullet.

I opslaget står der videre, Hovedstadens Beredskab kom til undsætning med en ATV, da der var en større afstand i forhold til transport af halm, som skulle bruges til redningen.

'Dog kom en af nabogårdene til undsætning og ydede en kæmpe indsats med både levering af halm, support og maskinkraft,' står der.

I sidste ende lykkedes det at redde hesten op og både hest og rytter havde det godt trods omstændighederne, tilføjes det i Facebook-opslaget.

Efter små tre timer skete det så: Connie blev trukket op af vandhullet.
Efter små tre timer skete det så: Connie blev trukket op af vandhullet. Foto: presse-fotos.dk
Både hest og rytter havde det efter omstændighederne godt.
Både hest og rytter havde det efter omstændighederne godt. Foto: presse-fotos.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...