Fedmebehandlingen Holbæk-modellen og dens ophavsmand overlæge Jens-Christian Holm er blevet berømmet i ind- og udland blandt andet gennem DR-dokumentarerne ”Generation XL” og gennem indslag hos BBC World. 5000 børn og unge er blevet behandlet efter modellen, kan man læse på Holbæk Sygehus' hjemmeside. Men ikke alle klapper i hænderne over Holbæk-modellen, som hjælper overvægtige børn og unge med at tabe sig ved hjælp af vejninger, samtaler og livsstilsændring. Nogle unge, deres forældre og eksperter advarer nu i Sjællandske Nyheder om, at modellen kan føre til spiseforstyrrelser som anoreksi.

Fortvivlede forældre

“Jeg håber, at I kun tager svært overvægtige børn i behandling nu. Børn, som var let overvægtige for 8-10 år siden, kæmper med spiseforstyrrelser i dag. Jeg ville ønske i dag, at jeg aldrig havde sagt ja tak til tilbuddet, til vores barn.”

Sådan skrev en sjællandsk mor, som selv arbejder i sundhedssektoren og ikke har ønsket at uddybe eller stille op til interview, i slutningen af 2022 på LinkedIn til et offentligt opslag fra Holbæk Sygehus. Opslaget handler om, at overlæge Jens-Christian Holm fra sygehuset havde vundet en “europæisk toppris” for uddannelse og overvægt. I opslaget udtaler han om Holbæk-modellen, at “børnene får øget livskvalitet og mere positiv kropsopfattelse, samtidig med at de oplever mindre mobning”.

Øget livskvalitet og mere positiv kropsopfattelse har alle børn, der har været i behandling mod overvægt med Holbæk-modellen, nemlig ikke oplevet.

Dette er den første af en række artikler, som vi bringer de næste dage, hvor vi blandt andet har talt med forældrene til Gustav, der som 11-årig startede i behandling for overvægt i Holbæk-modellen, men endte med at udvikle en alvorlig og behandlingskrævende anoreksi.

I artikelserien fra Sjællandske Nyheder møder vi også Ida Brøndum Leed, der blev behandlet på Hjørring Sygehus i Nordjylland som 10-årig, der var tale om en overvægtsbehandling, som blandt andet bygger på metoden fra Holbæk. Også hun udviklede anoreksi – efter eget udsagn på grund af behandlingen.

Kritikkerne af modellen fortæller, at den er restriktiv og at der er stort fokus på varedeklarationer, mængden af mad og begrænsning af visse fødevarer med højt kalorieindhold.

Jens-Christian Holm siger om modellen:

-Den måde vi behandler overvægt på, er med ad libitum kost og vi bruger ikke kalorierestriktioner. Metoden hedder 'mæt til måltid med måde' og børnene får morgenmad, frokost, eftermiddagsmad og aftensmad, de kan fx spise havregryn, rugbrød med pålæg og minifras, der er alle muligheder for at spise det hele til alle måltider.

Ifølge Holbæk Sygehus’ hjemmeside benyttes Holbæk-modellen også på andre sygehuse og i kommuner over hele landet, ligesom Jens-Christian Holm og hans kolleger har trænet mere end 1.000 sundhedsprofessionelle i over 80 kommuner i blandt andet Danmark og Norge i at behandle børn og unge med overvægt.

Afviser kritik

Jens-Christian Holm, ledende overlæge og leder af Enheden for børn og unge med overvægt på Børneafdelingen på Holbæk Sygehus, afviser, at overvægtsbehandlingen i Holbæk-modellen kan være katalysator for anoreksi og bulimi.

- Jeg vil gerne henvise til en metaanalyse fra 2019 med 36.000 i hele verden, der viste, at der ingen sammenhæng var, og hvis der endelig var en sammenhæng, var den mindre. Det er hardcore evidens, siger Jens-Christian Holm.

Han har fået tilbagemeldinger om, at afdelingen har haft maks. 10 børn, der har udviklet anoreksi eller bulimi, ud af cirka 4.000 patienter i overvægtsbehandling de seneste 15 år, og det er forholdsvis færre end baggrundsbefolkningen, hvor 0,58 procent udvikler en spiseforstyrrelse, ifølge Jens-Christian Holm.

Behandlingssteder, som Sjællandske Nyheder har talt med, fortæller, at de har oplevet flere patienter end dem, Jens-Christian Holm nævner.

Askovhus i København, der er Askovfondens behandlingssted for spiseforstyrrelser, og et privat behandlingssted, har taget imod flere børn og unge, som tidligere har været i behandling for overvægt i Holbæk-modellen.

- Vi har haft en del klienter herinde, men da det desværre ikke er noget, vi spørger ind til i vores visitation, har vi ingen specifikke data på antallet af klienter, der har været i behandling med Holbæk-modellen. Dog kan vi se, at der på tværs af hele vores målgruppe er mere end 10 klienter, der har været i vægttabsbehandling, siger Signe Rasholm, autoriseret psykolog og afdelingsleder i Askovhus til Sjællandske Nyheder.

Hos den offentlige Klinik for Spiseforstyrrelser i Roskilde skønner ledende overlæge Susanne Koch, at cirka 10 procent af de henviste børn og unge med anoreksi og behandling tidligere har været i overvægtsbehandling, som fx Holbæk-modellen.

Overvægt er en kendt risikofaktor for at udvikle en spiseforstyrrelse som anoreksi.

Det har ikke været muligt for Sjællandske Nyheder at få et præcist billede på, hvor mange af de overvægtbehandlede børn og unge fra Holbæk-modellen, der udvikler en spiseforstyrrelse.

Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen fra årene 2007 til 2023 har 19 børn og unge, svarende til 0,5 procent af dem, som har været i fedmebehandling på Holbæk Sygehus, efterfølgende - mens de fortsat var under 18 år - været i behandling for en spiseforstyrrelse på et sygehus.

Ingen af disse handler om tvangsoverspisning, men fx anoreksi.

Udtrækket, som Sjællandske Nyheder har fået foretaget af Sundhedsdatastyrelsen, viser ikke, at fedmebehandlingen har været årsag til den efterfølgende spiseforstyrrelse, blot at 19 børn efterfølgende har udviklet blandt andet anoreksi.

Omvendt kan der være et større antal af de 3.948 børn, der i perioden har været i fedmehandling på Holbæk Sygehus, som efterfølgende har udviklet en spiseforstyrrelse. Enten som voksne eller en spiseforstyrrelse, som ikke har krævet behandling i psykiatrien.

Det er kun de allersværeste tilfælde af spiseforstyrrelser, som behandles i psykiatrien. Nogle behandles slet ikke, mens andre får behandling fx hos praktiserende læge, terapi eller et privat behandlingssted.

Ikke mine børn

Ifølge eksperter Sjællandske Nyheder har talt med, kan behandlingen i Holbæk være skadelig for børn og unge.

- Det kan være enormt forstyrrende for et barns udvikling, når man spiser som i fx Holbæk-modellen. Sult/mætheds- og nydelseselementet bliver lagt til side, siger Signe Rasholm, der er autoriseret psykolog og afdelingsleder i Askovfondens behandlingssted for spiseforstyrrelser, Askovhus.

- Jeg ville ikke lade mine børn gå i sådan en behandling. Hvis man allerede smadrer den meget vigtige fornemmelse for sult og mæthed tidligt i livet, så kan det få store konsekvenser, fastslår hun.

Hun forklarer, hvad der typisk sker, når børn sættes i vægttabsbehandling:

- Når man er barn, er man enormt optaget af at følge regler og af, hvad der er rigtigt og forkert. Hvis ens omsorgsgivere siger, at man er forkert, hvis man fx spiser sukker eller fedt, bliver det indlejret, og man bemærker den positive opmærksomhed, det medfører, når man følger opfordringerne, og man finder ud af, at det er der, man får anerkendelse, siger hun og tilføjer, at barnet sandsynligvis har fået negativ opmærksomhed om kroppen tidligere, da den blev opfattet som for tyk.

- Det er virkelig, virkelig farligt at få sådan et forhold til mad og enormt vanskeligt at komme ud af igen, fordi man får opmærksomhed på flere parametre.

Stop med at veje

Hos Julemærkehjemmene, som ellers er kendt for at behandle børn for fedme, har man taget konsekvensen af det. I dag har Julemærkehjemmene droppet fokus på vejning og har i stedet fokus på selvværd.

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade er begyndt at arbejde aktivt med kurser for sundhedsplejersker i landets kommuner for at mindske fokus på vægt. Konkret anbefaler foreningen sundhedsplejerskerne, at de ikke skal dele børnenes vægt med dem.

Overlæge Jens-Christian Holm fra Holbæk-modellen er ikke enig i den tilgang.

- Det virker destruktivt på børns sjæl. Det værste, du kan gøre, er at holde noget hemmeligt for børn. De tænker: Hvorfor er det hemmeligt? Hvorfor må jeg ikke se min egen vægt? siger han.

Han oplever selv, at hans kursister, som blandt andet tæller sundhedsplejersker, er pressede over at skulle veje børn. Han fortæller også, at han dagligt møder mødre, som er bange for, at deres børn skal få en spiseforstyrrelse, hvis man måler og vejer dem.

Ingen sammenhæng

Jens-Christian Holm fastholder, at der blandt hans patienter er færre – som han kender til - end baggrundsbefolkningen, der har udviklet anoreksi. Han tror, at der på behandlingssteder for anoreksi opstår en fortælling om ”at det er sikkert de dumme læger og sygeplejersker, der har vejet dem og sagt, at de er forkerte, og så får de anoreksi, men det er fuldstændig … altså det har ingen sammenhæng.”

I Holbæk-modellen er man optaget af at hjælpe de overvægtige børn med problemstillinger som forhøjet blodtryk, søvnapnø, forhøjet kolesterol, fedtlever, prædiabetes og hjerte/karsygdom, og på afdelingen ser man børn i mange forskellige vægtklasser. Nogle vejer over 150 kg.

- Man kan dø af overvægten. At sige, at man bare skal lade dem klare sig selv, så det bliver værre, det er dog det største brud på menneskerettighederne, ikke engang bare lægeløftet, siger Jens-Christian Holm.

Skriv til journalist Pernille Rohde med tip om sagen. Mail: pernille.rohde@sn.dk