Nye initiativer skal fremme trivsel blandt børn og unge

Floorball er fedt. Deltagerne i børne- og ungelandsstævnet går til den med en imponerende ildhu i Ringsteds idrætshaller. Her er der gang i den i Ringsted Sportscenter.

Floorball er fedt. Deltagerne i børne- og ungelandsstævnet går til den med en imponerende ildhu i Ringsteds idrætshaller. Her er der gang i den i Ringsted Sportscenter.

Foto: Arkiv

Gladsaxe Kommune rækker hånden ud til lokale foreninger i kampen mod børns og unges stigende mistrivsel. Kommunen inviterer alle foreninger, der arbejder med børn og unge, til et møde om inkluderende og rummelige fællesskaber. Mødet finder sted tirsdag 29. august i Rådhuskælderen på Gladsaxe Rådhus og vil byde på både ny viden og konkrete værktøjer til at skabe bedre fællesskaber, oplyder kommunen i en pressemeddelelse.

Foreninger står over for en stor udfordring, når det kommer til at inkludere alle børn og unge, og Gladsaxe Kommune ønsker at støtte dem i dette arbejde.

- Jeg glæder mig til at samarbejde med foreningerne om denne vigtige indsats. Det er klart, at foreningerne ikke er sat i verden for at håndtere børn og unges mistrivsel, men et åbent og inkluderende foreningsmiljø kan være alfa og omega, når det handler om at komme mistrivsel til livs. Derfor håber jeg, at rigtig mange foreninger vil bakke op om initiativet og deltage i møde, siger formand for Fritids- og Idrætsudvalget, Christina Rittig Falkberg.

Mødet vil også indeholde et inspirerende oplæg fra Christoffer Hansen, leder og grundlægger af virksomheden Play, som har over tyve års erfaring med læring, udvikling og trivsel. Han vil dele indsigt i, hvordan foreninger kan skabe endnu mere inkluderende og rummelige fællesskaber.

Derudover bliver foreningerne inviteret til at deltage i et skræddersyet udviklingsforløb, hvor de får konkrete værktøjer og kompetencer til at håndtere trivselsudfordringer. Målet er, at foreningerne understøttes i at udvikle en kultur, hvor alle børn og unge får mulighed for at blive en del af foreningslivet og trives i det.

Foreningerne opfordres til at tilmelde sig mødet senest tirsdag 22. august ved at skrive til kultur@gladsaxe.dk. Eventuelle spørgsmål kan også sendes til samme adresse. Det anbefales at møde op med flere repræsentanter, såsom træner-teams eller andre, der er involveret i foreningens børne- og ungdomsarbejde.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...