Som borger i Tisvildeleje har jeg med stor undren fulgt debatten om den foreslåede lokalplan 532.01 (P - plads Tisvildeleje strand) hvor blandt andre Danmarks Naturfredningsforening (DN) har sendt et yderst kritisk høringssvar. Dette høringssvar, sammen med 54 andre fra foreninger og privatpersoner, har dog ikke ført til ændringer i den foreslåede plan.

Det rejser et vigtigt spørgsmål: Er Danmarks Naturfredningsforening overhovedet et uvildigt værktøj til at beskytte naturen, når de drager alle høringssvar ind som værende dybt kritiske, selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet? Og hvorfor retter DN ikke også deres opmærksomhed mod andre store udfordringer, der truer vores natur?

Samtidig med at vi skal passe på naturen, skal vi også passe på vores foreninger, som hvert år bruger naturen som en del af deres aktiviteter. Det er muligt at gøre begge dele.

I de svenske skove kører biler og lastbiler dagligt på vejene uden, at det ødelægger naturen, og i Skanderborg af holdes der for 43. år i træk en festival i en skov – alt sammen med en lokalplan, der har naturen i højsædet. Tingene kan godt lade sig gøre, hvis man vil.

Samtidig med at vi skal passe på naturen, skal vi også passe på vores foreninger, som hvert år bruger naturen som en del af deres aktiviteter. Det er muligt at gøre begge dele.

Mette Tolstrup

Et eksempel, der burde vække lige så stor bekymring, er den parkeringsplads, der ligger midt i vores sårbare klitlandskab, hvor måske op mod 100.000 biler og mennesker årligt slider på og til tider ødelægger naturen. Det virker ubegribeligt, at dette ikke har ført til handling. Hvorfor er der ikke blevet taget hånd om den alvorlige belastning, som parkeringspladsen og de mange mennesker påfører den skrøbelige natur?

Hvis vi virkelig ønsker at bevare vores natur, skal der være en konsekvent indsats på alle fronter. Det nytter ikke, at der kun fokuseres på enkelte lokalplaner, mens andre, måske mere påtrængende, problemer får lov til at passere uden kritik. Jeg tænker, at Danmarks Naturfredningsforening må tage et samlet ansvar og sørge for, at vores natur beskyttes mod alle former for skadelige påvirkninger – ikke kun dem, der er omfattet af en konkret lokalplan.

Og som en lille bemærkning med et glimt i øjet: Til efteråret og vinter slettes alle sommerens spor og måske planter i klitterne, når stormene ændrer på landskabet. Naturen har sin egen måde at tage vare på sig selv, og det må vi huske, når vi taler om at beskytte den.