Så er der livsstilsmesse i Frederiksborg Slotshave. Det er CHPevent, der slår dørene op til livsstilsmesse fra 16. til 18. august. Her er der hos de over 100 udstillere kræset for kvalitet, bæredygtighed og de gode oplevelser, skriver CHPevent i en pressemeddelelse.
- På livsstilsmessen i Frederiksborg Slotshave kan man med det smukke slot i baggrunden gå en tur ned gennem parken med udsigt til de fantastiske søer. Rundt om søerne vil du møde udstillere, der byder på blomster og planter, havemøbler, havekunst, dekoration til hus & have, brugskunst, delikatesser og lækkerier, foodtrucks, flotte biler, smykker, skindtasker, tøj og velvære, står der i pressemeddelelsen, der fortsætter:
- Du kan blive hele dagen og nyde din frokost, for når sulten melder sig, kan du nyde et bredt udvalg af smagsoplevelser fra de mange delikate madboder i det skønne foodområde. I de tilhørende loungeområder kan der hygges med et glas vin, øl, lemonade eller kaffe og kage.