Nu skal Betina videre til noget andet - men det har stadig noget med vin at gøre

Vinbonde på Røsnæs's  Dyrehøj Vingaard, Betina Newberry, har fået nyt job.

Betina Newberry, kendt vinbonde på Dyrehøj Vingaard, har fået nyt arbejde.

Betina Newberry, kendt vinbonde på Dyrehøj Vingaard, har fået nyt arbejde.

Foto: PR-foto

Lige om lidt er det slut med at være vinbonde. Betina Newberry har ellers været et fast indslag på Dyrhøj Vingård siden 2008, hvor hendes bror, Tom Kristensen, etablerede sig på solrige Røsnæs med vinstokke og - gennem tiden - prisvindende vine.

Den Korte Version
  • Betina Newberry, vinbonde på Dyrehøj Vingaard, har fået nyt job.
  • Hun har arbejdet på vingården siden 2008, men stopper nu som 53-årig.
  • Tom Kristensen, hendes bror og vingårdens ejer, understreger, at hendes opsigelse ikke er relateret til et salg af vingården.
  • Betina Newberry skal være restaurantmanager på Kork Vin- & Tapasbar i Kalundborg.
  • Hun ser frem til nye udfordringer og mener, at tidspunktet for jobskiftet er velvalgt.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Men den 53-årige Betina Newberry har sagt sin stilling op. 

- Nej, det har ikke noget med salget af vingården at gøre, bedyrer Tom Kristensen. Han og bestyrelsen er i fuld gang med at finde ud at, hvordan de erstatter Betina Newberry i den daglige drift, men inden de slipper hende helt, bliver der holdt reception fredag den 16. august klokken 15.30. På vingården.

Jeg glæder mig til at prøve noget nyt

Grunden til, at Betina Newberry har sagt op, er fordi hun har fået et nyt arbejde. Et arbejde, som stadig har noget med vin og gæster at gøre. Hun skal nemlig være restaurantmaneger på den nye Kork Vin- & Tapasbar, der til september åbner på havnen i Kalundborg. 

- På den måde har det jo stadig noget med vin at gøre. Og med gæster. Og jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med noget nyt. Noget, som vi skal starte fra bunden af og bygge op, siger Betina Newberry.

Hun mener tidspunktet er velvalgt. Der er et godt og solidt personale på Dyrhøj Vingaard, der kan tage over og klarer opgaverne indtil man finder en erstatning for hende og sommerens rush er ved at være overstået. 

- Det hele kommer til at køre som det plejer på vingården, men jeg tænker, at jeg har gjort det, jeg skulle der, så det er det helt rigtige at komme videre til noget andet. Det bliver rigtig spændende og da den her mulighed dukkede op, grab jeg den, siger Betina Newberry.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...