Små 3000 liter syre opsamlet - området stadig spæret af

Det er nu mere end otte timer siden, at kemiudslippet på Danæg blev opdaget.

Der bliver arbejdet på at få opsamlet alle de kemiske stoffer der er flydt ud efter et uheld på Danæg her til morgen.

Der bliver arbejdet på at få opsamlet alle de kemiske stoffer der er flydt ud efter et uheld på Danæg her til morgen.

Foto: Roskilde Brandvæsen

Myndighederne er ikke færdige med at rydde op efter det uheld, der ramte Danæg her til morgen, hvor 2000-3000 liter syre løb ud inde på fabrikken.

Den Korte Version
  • Et kemiudslip på Danæg har resulteret i, at 2000 liter syre er løbet ud og yderligere 1000 skal opsamles.
  • Roskilde Brandvæsen arbejder stadig på at opsamle væsken med mammut-sugere.
  • Syren sendes til miljøbehandling, og området skal derefter rengøres.
  • Maglegårdsvej er delvist spærret, men alternative ruter er tilgængelige for trafikanter.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

- Vi arbejder stadig på at få samlet væskerne op. Heldigvis kunne vi samle langt det meste op. Vi har det, vi kalder mammut-sugere på plads til at få suget så meget op som muligt, fortæller skadestedsleder Bo Henrik Jensen fra Roskilde Brandvæsen til Sjællandske Nyheder.

- Når vi ikke kan suge mere op, så bliver det sendt til miljøbehandling enten i Nyborg eller i Avedøre, fortæller han.

Derefter skal der gøres rent.

- Vi har myndighedernes ord for, at vi kan skylle det hele ned og lade det løbe i kloakken og ned til Bjergmarkens Renseanlæg hvor de kan klare resten, fortæller han.

Der er gået hul på to beholdere med hver 1000 liter syre og en tredje tank med 1000 liter er væltet og skal også tømmes, den er dog ikke løbet ud.

Der var ifølge Bo Henrik Jensen ikke personer til stede, da uheldet indtraf.

- Hvad der har stået hvor, er vi stadig lidt usikre på. Væltede en reol ned over de store beholdere, eller stod de på reolen, da den væltede. Det må politiet lige danne sig et endegyldigt billede af, siger han.

En del af det store opbud af biler fra diverse brandvæsner og beredskabsstyrelsen er sendt hjem, men her klokken 14 var Maglegårdsvej stadig spærret fra Havstensvej og til Pulsen. Man kan godt køre ind på Havstensvej, og man kan godt køre via Maglehøjen til Bakke-kvarteret. Sydfra kan man også komme til Bakke-kvarteret og ned ad Pulsen.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...