Medarbejdere får lov at vende tilbage til Møllegården

Fire medarbejdere og en leder blev sendt hjem, efter anklager om ydmygende behandling af beboere på Seniorcenter Møllegården, efter at flere tidligere medarbejdere, i Berlingske Tidende i november, havde beskrevet en række alvorlige svigt på en afdeling på Møllegården.

Herunder anklager om ydmygelser og drillende adfærd, samt krænkende og nedværdigende billeder og videoer, der er blevet optaget af ældre og demente beboere og sendt rundt på snapchat mellem en gruppe ansatte.

Ledelsen af Møllegården hørte, ifølge artiklen, første gang om episoder med ydmygelser, drillende adfærd, snapchats og rødvin i februar 2020.

Ledelse handlede korrekt

I en ny ekstern advokatundersøgelse, lavet af Advokatfirmaet Sirius og dateret 17. januar, skriver man at der sandsynligvis har været ”upassende” eller ”uacceptabel” adfærd eller episoder såsom snapchats af beboerne (som dem der var beskrevet i Berlingske Tidende), men at episoderne dog ikke kan bevises og at dem der anklages benægter, samt at anklagerne om snapchats hviler på én persons forklaring.

- Der er ikke fremkommet oplysninger om krænkende episoder, udover de forhold, som en medarbejder oplyste Møllegårdens ledelse om i februar 2020, og som i væsentligt omfang er de samme episoder – både snapchatepisoderne (som den pågældende medarbejder ikke selv har oplevet, men alene gengivet) og de øvrige episoder – som er gengivet i artiklen i Berlingske den 13. november 2021, konkluderer man.

Efter advokatfirmaets opfattelse havde ledelsen på Møllegården hverken i februar/marts 2020 eller i juli 2020 konkret eller tilstrækkelig dokumentation for, at de påståede krænkende handlinger (snapchats og øvrige episoder) havde fundet sted, som beskrevet af to medarbejdere, tilføjes det i rapporten.

- På baggrund af konklusionerne … er det vores vurdering, at der ikke er grundlag for ansættelsesretlige sanktioner. Dette betyder også, at det er vores anbefaling, at fire medarbejdere, som er hjemsendte, kan vende tilbage til arbejde, konkluderer Advokatfirmaet Sirius i advokatundersøgelsen.

Man mener desuden heller ikke at der er grundlag for en politianmeldelse, for at kritisere ”den orientering, som ledelsen af Møllegården eller andre ledere videregav eller ikke videregav til øverste ledelsesniveau eller det politiske niveau”, eller kritik af at man ”ikke orienterede beboere og pårørende om de potentielt krænkende handlinger”.

Gladsaxe Kommune fortæller at man har valgt at følge rapportens anbefalinger og har meddelt de fire medarbejdere og chefen for ældreområdet, at de nu kan vende tilbage til deres stillinger.

- Jeg er glad for, at vi nu har fået undersøgt sagen til bunds. Rapportens konklusioner er heldigvis fuldstændig klare og entydige, og jeg har tillid til de beslutninger, som administrationen nu har truffet på baggrund af rapporten, udtaler borgmester Trine Græse (A).

Rokkede ved tillid til forvaltningen

Der var dog helt andre toner, tilbage i november. Daværende formand (og efter valget næstformand) for Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget, Dorthe Wichmand Müller (F), fortalte dengang til Gladsaxe Bladet at hun var vred og rystet over manglende information fra forvaltningen.

- Jeg føler mig ført bag lyset af forvaltningen. Jeg synes at der er sket et tillidsbrud fra forvaltningen til politikerne i byrådet … Jeg har spurgt ”har i lignende sager” [som sagerne om omsorgssvigt på plejecentre i Randers og Aarhus], for jeg har stået på talerstolen i byrådssalen og sagt at vi ikke har kendskab til sådanne sager. Og der er jo nogen der har vidst noget, jeg er bare ikke blevet informeret om det, sagde Dorthe Wichmand Müller dengang.

Astrid Søborg, der er byrådsmedlem for Venstre, der tidligere havde stillet spørgsmål til Müller om omsorgssvigt på kommunens plejecentre, i slipstrømmen på sagerne i Randers og Aarhus, mente dengang at det var hendes ”oplevelse at forvaltningen i denne sammenhæng også mente at vi skulle have så lidt som muligt at vide om de her klager. Det rokker ved ens tillid til forvaltningen”.

Formanden for Ældre Sagen Gladsaxe, Lise Vork, kaldte desuden sagen forfærdelig, og opfordrede til at man var mere lydhøre i kommunen. Og Formanden for Seniorrådet i Gladsaxe, Inge Mandrup, fortalte at hun var dybt rystet, ikke mindst over at problematikken ikke havde været fremlagt i beboer- og pårørenderådet på Møllegården.

Måske for hurtige på panikknappen

Men har alle – inklusive medierne - været for hurtige på panikknappen i november, eller tager undersøgelsen for let på – eller kommer ikke til bunds i - problemet? Gladsaxe Bladet har bedt Dorthe Wichmand Müller, Astrid Søborg, Lise Vork og Inge Mandrup om en kommentar til den nye advokatundersøgelse i dette lys.

Dorthe Wichmand Müller fortæller, at hun har fuldt tillid til rapportens konklusioner.

- Hvis vi bruger penge på at få lavet en grundig undersøgelse, så må vi også efterfølgende tro på det der bliver undersøgt og de konklusioner der fremkommer. Så det, at vi sender medarbejdere hjem, var der ikke grundlag for, tilføjer hun.

- Så ja, vi var måske for hurtige på panikknappen. Jeg synes dog, at vi gjorde det vi mente var bedst med de oplysninger vi havde på daværende tidspunkt. På daværende tidspunkt havde jeg en oplevelse af, at jeg burde være blevet orienteret, men rapporten har understreget, at det burde jeg ikke. Jeg tror at sagen her beskrev via medierne, hvordan nogle borgere var blevet krænket, dog uden at der på nogen måde var dokumentation for det, samt at der allerede var taget action på sagerne, hvor vi lagde meget vægt på historien, der blev fortalt, siger Dorthe Wichmand Müller desuden.

Hun foreslår samtidig at man fremadrettet bør have en klar procedure for, hvad der skal gøres, når der kommer sådanne oplysninger frem.

Kræver evaluering af tilsynsmetoder

Astrid Søborg siger, at hun ikke er enig i undersøgelsens konklusioner i den del, der handler om at man vælger ikke at orientere byrådet.

- Som politikere er vi nødt til at kunne stole på, at forvaltningen giver os et retvisende billede af virkeligheden, uanset om billedet er positivt eller negativt. Det er forudsætningen for vores mulighed for at handle på problemer og varetage borgernes interesser, mener hun.

- Undersøgelsen siger, at det ikke kan bevises, præcis hvad der er foregået på Møllegården. Og den konkluderer, at der ikke kan drages konsekvenser over for medarbejdere, leder eller chef. I Venstre undrer vi os fortsat over, at vi ikke får oplysninger om sagen, når vi spørger til, om der er eksempler på forråelse på kommunens plejecentre. Det slider på tilliden til forvaltningen, tilføjer Astrid Søborg.

Inge Mandrup, kalder det en længe ventet konklusion på en skræmmende meddelelse, og siger at hun håber at der blot er tale om en storm i et glas vand.

- Hvert år er der obligatoriske tilsyn på kommunens institutioner - både anmeldte og uanmeldte besøg. Men denne episode og det den har medført, kræver bestemt en evaluering af om vi benytter de rigtige/uvildige tilsynsmetoder. Og det efterlader en tanke om at vi alle må skærpe opmærksomheden på, at der måske kan forekomme uhensigtsmæssig adfærd overfor vores svageste borgere. Ingen må miste tilliden til at omsorgen og plejen af og omkring vores svageste borgere ikke bliver fuldt nøje, tilføjer hun.

Lise Vork fortæller at hun er enig med Inge Mandrup.

- Også med hensyn til tilsyn, hvor vi ofte har undret os over en divergens mellem de kommunalt bestilte tilsynsrapporter og når eksempelvis patient/ældretilsynet kommer på besøg og alligevel finder kritisable forhold, tilføjer hun.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...