Nu kommer der mere og bedre seksualundervisning

Medlemmet af kommunalbestyrelsen glæder sig over, at forslaget blev indført

Medlemmet af kommunalbestyrelsen glæder sig over, at forslaget blev indført

Foto: Jesper Ernst Henriksen

I SF har børn og unge højeste prioritet, og derfor arbejder vi hele tiden med at forbedre skolerne. Som led i dette pressede vi i SF i Vallensbæk på for at få mere og forbedret seksualundervisning på budgettet for 2024. 

Dette gav pote, og ved kommunalbestyrelsesmødet 26. juni blev det endeligt vedtaget at indføre seksualundervisning på Ungdomsskolen. Dette vil være et tilbud, som fungerer som supplement til folkeskolens undervisning på området.

Seksualundervisningen i Danmark har altid været enormt mangelfuld, selv om det er ekstremt vigtigt, at børn og unge får de nødvendige redskaber til at gebærde sig i den virkelige verden. Dette skal vi selvfølgelig forbedre. Samfundet ændrer sig desuden konstant, og derfor er det en god idé, at unge varetager dele af denne undervisning med udgangspunkt i egne erfaringer.

Jeg synes, det er meget positivt, at Ungdomsskolen fremover kan tilbyde Vallensbæks unge et frirum med undervisning i elementer som krop, kønsidentitet, grænser og digital adfærd. Dette er uden tvivl et skridt på vejen mod bedre trivsel for kommunens folkeskoleelever, og i SF fortsætter vi med at arbejde i den retning.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...