Fodterapeut har fået nye kolleger i klinikken

Næstved Fodterapi består nu af tre statautoriserede fodterapeuter. Fra venstre ses Louise Andreasen, Mie Hampen og Bettina Søholt Andersen.

Næstved Fodterapi består nu af tre statautoriserede fodterapeuter. Fra venstre ses Louise Andreasen, Mie Hampen og Bettina Søholt Andersen.

Foto: Jan Albers Jensen

Engang var der købmand, men de seneste 30 år har der været fodklinik på Farimagsvej 23. Siden 2016 har Næstved Fodklinik været ejet af Mie Hampen. Hun er statsautoriseret fodterapeut, og driver også en klinik i Hedehusene.

Den Korte Version
  • Næstved Fodklinik på Farimagsvej 23 har eksisteret i 30 år og ejes af Mie Hampen siden 2016.
  • Mie Hampen har ansat to nyuddannede fodterapeuter, Bettina Søholt Andersen og Louise Andreasen, som selvstændige indlejere.
  • Mie Hampen er glad for sine nye kolleger, som allerede har fået en positiv modtagelse af patienterne.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

- Jeg er glad for, at jeg har fået to nyuddannede fodterapeuter med som selvstændige indlejere. Det betyder meget, at få nogen ind som er opdateret med den nyeste viden, siger Mie Hampen.

I begyndelsen af juli kom Bettina Søholt Andersen ejeren til undsætning. Det reddede sommerferien. Bettina Søholt Andersen er tidligere fængselsbetjent, men har taget et jobskifte og har taget uddannelsen som statsautoriseret fodtereapeut.

Næstved Fodterapi har de seneste otte år været ejet af Mie Hampen (tv), som her ses sammen med de to nye indlejere Louise Andreasen og Bettina Søholt Andersen (th).
Næstved Fodterapi har de seneste otte år været ejet af Mie Hampen (tv), som her ses sammen med de to nye indlejere Louise Andreasen og Bettina Søholt Andersen (th). Foto: Jan Albers Jensen

Glade for sine kolleger

Hun har gået på hold sammen med Louise Andreasen, som netop er begyndt hos Næstved Fodterapi. Hun er tidligere frisør og vil være at træffe på klinikken tirsdag, onsdag og torsdage.

- Louise er dygtig fagligt og praktisk. Det er godt at have hende med på holdet sammen med Bettina, som er på klinikken alle hverdage. Patienterne har allerede mødt hende, og det har været en fest, siden hun begyndte, siger Mie Hampen.

Bettina Søholt Andersen bor i Skælskør, mens Louise Andersen bor i Dalmose.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...