Ekstra rejsetid i weekenden – her skal du være opmærksom

Hvis du kommer fra Frederikssundsmotorvejen, skal du ligeledes være opmærksom.

Hvis du kommer fra Frederikssundsmotorvejen, skal du ligeledes være opmærksom.

Foto: Arkivfoto

Hvis du har planer om en tur ind mod København i weekenden, skal du væbne dig med tålmodighed og være ekstra opmærksom.

I weekenden afvikles nemlig det traditionsrige og historiske motorløb, Copenhagen Historic Grand Prix i Bellahøj. Grand Prixet afvikles helt præcis for 2-4. august, og det kan give trafikale udfordringer og afspærringer.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Helt konkret er det i den nordvestlige retning mod Frederikssundsvejstunnelen ind mod København, at der er risiko for længere rejsetid.

Faktisk vil der være trængsel på vejene allerede fra torsdag kl. 18.00, hvor trafikken vil være påvirket, da vognbanerne mellem Frederikssundsvejstunnelen og Hulgårdsvej bliver indsnævret til én vognbane, hvilket fortsætter frem til fredag kl. 13.00.

Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at vælge en alternativ rute ind til København, som er gældende fredag, lørdag og søndag.

Gode råd til trafikanterne:

  • Hvis du skal ind mod byen ad Hareskovvej, mens racerløbet finder sted, så sæt lidt ekstra tid til køreturen.
  • Risikoen for kø er størst fredag 2. august mellem kl. 7.00 og 18.00, hvor der kan være op til 25 minutters ekstra rejsetid.
  • Der forventes en rejsetidsforlængelse på op til 20 minutter lørdag 3. august og søndag 4. august på grund af hjemrejsetrafik.
  • Brug alternative ruter til at køre ind mod hovedstadsområdet.
  • Forvent ekstra rejsetid, da trafikken vil være påvirket.
  • Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, inden du kører.
  • Hold dig orienteret og hør P4 Trafik, mens du kører.
Kilde: Vejdirektoratet

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...