DMI: Nu kommer sommervejret

Sommervejret vender retur, og det begynder allerede tirsdag.

Sommervejret vender retur, og det begynder allerede tirsdag.

Foto: Arkivfoto

Efter en juli måned præget af regn, regn og atter regn, er der nu gode nyheder på vej.

Det triste og gråvejr ser nemlig ud til at vende, og allerede tirsdag har vi en flot dag i vente.

Sådan lyder den positive melding fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, over for Sjællandske Nyheder.

- Det ser ud til, at det bliver en rigtig flot dag. Vi har lidt højtliggende skyer lige nu i Jylland, som bevæger sig ned over resten af landet, men det passerer i løbet af formiddagen, og i eftermiddag får vi solskin og blå himmel, fortæller vagthavende hos DMI, Erik Hansen.

Solskinsvejr fortsætter

Og solskinsvejret ser ud til at have vendt retur. I hvert fald byder de kommende dage også på rig mulighed til at få solen at se, og selvom vi ikke kommer op på de helt høje sommerlige temperaturer, vil det alligevel føles sådan.

- Temperaturerne kommer op på 20-25 grader i dag, og vinden vil aftage, og den bliver kun svag til jævn fra vest. Det ser ud til, at det gode vejr holder ved til og med fredag, hvor vi kan få pænt over de 20 grader, så det bliver en sommerlig uge, forklarer Erik Hansen.

En officiel sommerdag defineres ved, at temperaturen landet over i gennemsnit når op over 25 grader, og dette er ikke sikkert på nuværende tidspunkt. Én ting er dog sikkert. Solen er kommet tilbage over det danske landskab.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...