Gaffeltruck-tyveri endte med narkofund

Der var stor gevinst, da politiet stoppede en varevogn efter gaffeltruck-tyveri.

Der var stor gevinst, da politiet stoppede en varevogn efter gaffeltruck-tyveri.

Tyveri, narkokørsel, ingen registrering, forsikring eller gyldigt kørekort og en falsk nummerplade.

Der var masser at komme efter, da politiet søndag klokken 20.07 fik en alarm fra et værksted på Bragesvej i Ringsted. Politiet fik på stedet en melding om, at en varebil med trailer var set køre derfra med en gaffeltruck.

Med de gode oplysninger fra vidner lykkedes det efterfølgende politiet at stoppe gerningskøretøjet ikke langt fra stedet. I bilen sad to mænd, en mand på 49 år fra Lolland og en 37-årig mand fra Stevns, som begge blev anholdt og sigtet for indbrud og tyveri af den dyre gaffeltruck.

Det viste sig dog, at den 49-årige mand, der var fører af varebilen, var narkopåvirket og desuden kørte uden gyldigt kørekort. Under en visitation blev manden fundet i besiddelse af 0,43 gram kokain.

Derudover var varebilen hverken registreret eller forsikret, og på varebilen sad en nummerplade fra et andet køretøj.

Den 49-årige mand fik udtaget en blodprøve og blev taget med på stationen til afhøring. Begge mænd blev senere løsladt, men kan forvente at sagen får et retsligt efterspil.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...