Mand fløjet til hospitalet efter slagsmål på parkeringsplads

Her fløj helikopteren til hospitalet

Her fløj helikopteren til hospitalet

Foto: Foto: Niels Johannesen

Tumult mellem to mænd lørdag aften på Rema 1000s parkeringsplads i Roskilde fik alvorlige konsekvenser.

Den ene, en 58-årig mand fra Roskilde, fik et slag i hovedet og måtte flyves til behandling på hospitalet med lægehelikopter. Midt- og Vestsjællands skriver i din døgnrapport, at politi og ambulance kørte til p-pladsen i Roskildevænget klokken 17.41.

Det har endnu ikke været muligt at afhøre den 58-årige mand, der nu meldes ude for livsfare, men øjenvidner kunne fortælle politiet, at han faldt om, hvorefter den anden mand kørte fra stedet.

Den anden mand viste sig at være en 29-årig mand, som bor i Holbæk Kommune. Han kontaktede efter episoden selv politiet og blev anholdt og sigtet for vold mod den 58-årige mand.

Læs også

Det viste sig, at den 58-årige havde haft en uoverensstemmelse med den 29-årige. De to havde sloges, hvor den 58-årige blev slået i hovedet.

Sagen blev juridisk vurderet, men der blev ikke fundet grundlag for at fremstille den anholdte mand i grundlovsforhør, så han blev løsladt senere på aftenen.

Politiet efterforsker nu sagen og opfordrer vidner, som endnu ikke er afhørt, til at kontakte dem på telefon 114.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...