Baunesletten er et pragtfuldt naturområde, der benyttes af mange, dels gående med eller uden hund, dels motionister og almindelige cyklister. Men det benyttes også af vilde dyr, hvor det største af dyrene er rådyret. En del af Baunesletten indgår i natura 2000 området mellem Farum og Slangerup - i naturpark mølleåen - på i alt 3844 ha (hvoraf 1161 ha er vandflade), dvs. et område, der er større end Jægersborg dyrehave.

Den Korte Version

• Baunesletten er et naturområde, der bruges af både mennesker og vilde dyr, herunder rådyr.
• Rådyr trives i mosaiklandskaber med skov og åbne arealer, hvor de kan finde varieret føde og dækning.
• Dådyr kan hæmme tilgroning og fremme artsrigdom gennem deres græsning og færdsel.
• Dådyr er naturligt hjemmehørende i Danmark og kan udsættes med tilladelse fra hjortevildtgruppen.
• Der er forslag om at bruge rådyr og dådyr til naturpleje på Baunesletten i stedet for indhegnet kvæg.

Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Vis mere

Rådyret er en oprindelig vildtart i Danmark. Rådyr er drøvtyggere ligesom køer, får og geder. Rådyr er sky, men få dyr kan ses græsse på Baunesletten omkring solopgang og solnedgang.

Råvildtet har brug for åbne arealer, da forekomsten af myg, fluer, flåter og svælgbremser kan være meget stort inde i skoven. Råvildtet trives særdeles godt i et mosaiklandskab, hvor skov eller krat veksler med åbne arealer. Det enkelte dyr har brug for varieret føde, dækning og vand i kerneområdet.

Dådyr er også drøvtyggere og dåvildtgræsning kan hæmme tilgroning og fremme artsrigdom på samme måde som kvæggræsning. Dådyret lever hovedsageligt af græs og blade fra løvtræer om sommeren og bark om vinteren.

Læs også

• DN-formand skuffet over nyt forslag på Baunesletten: - Det ligner en udvanding af projektet
• Beslutning om Baunesletten udsat igen - nu er et helt nyt forslag i spil
• Baunesletten-forløsning udeblev
• - Vi skal udvikle Baunesletten med mere rig natur til glæde for os, der færdes der
• DN efter forslag om fritgående kvæg i sydlejren: - Vil historien gentage sig?

Dådyrs omsætning af grove græsser betyder sammen med deres gennemtrædning af grønsværen, at der kommer mere lys til bunden, og der skabes spirebede for lyskrævende arter. Samtidig er dyrenes færdsel med til at sprede frø. (Videnblad nr. 09.12-12 og 9.12-13 Videntjenesten, Københavns Universitet).

Dådyret regnes af vildtforvaltningsrådet, på grund af sin lange forhistorie her i landet, som naturligt hjemmehørende i Danmark. Dådyr er fredelige og tillidsfulde og dette er der bevidsthed om i dyrehaver og parker i ind- og udland.

Der kan gives tilladelse til udsætning af dåvildt, såfremt den regionale hjortevildtgruppe siger god for ansøgningen. (Miljøministeriet, naturstyrelsen: Dåvildt i Danmark)

Når der nu findes et naturligt alternativ, er der ingen grund til at benytte indhegnet udenlandsk kvæg til afgræsning af Baunesletten. Lad os se på rådyr og dådyr som vores naturlige naturplejere, give dem gode levevilkår, og lad os kunne nyde synet af de smukke dyr, når vi færdes på Baunesletten og i vores lokale skove.