Belgisk politi anholder syv personer mistænkt for terrorplanlægning

Politiet i Belgien har torsdag anholdt syv personer, som er mistænkt for at planlægge et "terrorangreb".

Det oplyser landets anklagemyndighed ifølge nyhedsbureauet AFP.

14 ransagninger er blevet gennemført rundt i landet.

Det er dog sparsomt med detaljer torsdag middag. Der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om, hvor ransagningerne er gennemført, eller hvem de har været rettet mod.

Men "det, vi har fundet, får os til at tro, at et angreb var ved at blive planlagt", siger en talsperson for anklagemyndigheden til AFP.

Det fremgår ikke, hvilke fund der er tale om.

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...