Kvinde er død efter personpåkørsel ved Lindevang Station

Der kører ingen tog mellem Vanløse og Frederiksberg torsdag morgen efter personpåkørsel ved Lindevang Station

En kvinde er torsdag morgen afgået ved døden, efter at hun er blevet påkørt af et metrotog ved Lindevang Station.

Det oplyser Dyre Sønnicksen, der er vagtchef i Københavns Politi.

På grund af ulykken er der ingen metrodrift mellem Vanløse Station og Frederiksberg Station, skriver DR P4 Trafik København og Sjælland på den sociale platform X.

Der er ingen tidshorisont for, hvornår togene kører normalt igen.

På Lindevang Station er det metrotog, der har været involveret i påkørslen, blevet tømt.

Politiet kender endnu ikke omstændighederne omkring ulykken.

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...