Gribskov er en af de kommuner i Danmark, der ikke har en eneste statsvej. Det betyder, at der lovgivningsmæssigt ikke er en sammenhængende planlægning af fremkommelighed fra Gribskov til København.
Det betyder samtidig, at Gribskov Kommune er den eneste kommune i Region Hovedstaden, hvor staten ikke har et ansvar i forhold til fremkommelighed.
Det betyder desværre også, vi ikke har motorvej helt op til Gribskov, og at selvom kommunen skulle have anlægsramme til et sådant projekt, så kan det kun ske ved enighed med Hillerød Kommune, idet stykket fra Isterødvejen til kommunegrænsen tilhører Hillerød kommune.
Der mangler sammenhæng, og der mangler en plan for en statsvej/motorvej helt op til Helsinge.
De fleste i Gribskov kender nogen, eller er selv, der er direkte berørt af en af de mange ulykker og dødsulykker, der er sket de sidste mange år. For mange er det utrygt at køre på motorvejens forlængelse på grund af de mange farlige situationer vejens udformning skaber i trafikken. Ligeledes føles det meningsløst og frustrerende, at de mange ulykker ikke har ført nogen reelle løsninger med sig.
Hvis tabet af en datter, en mor, far eller en søn ikke er nok, hvad er så?
I Moderaterne i Gribskov vil vi kæmpe for, at den sidste del af vejen fra Isterødvejen - hvor udvidelsen stopper når den er færdig i 2027 - bliver statsvej, således at vi sikrer en fremkommelighed, også for os der bor i Gribskov.
Halvdelen af os der bor i Gribskov pendler hver dag, og fremkommelighed er et fælles ansvar.