Lufttrafik indstilles i Frankfurt efter klimaaktion

Klimagruppen Last Generation har torsdag morgen fået adgang til lufthavnsområdet og limet sig til startbanen

Al lufttrafik i lufthavnen i Frankfurt er midlertidigt indstillet som følge af en klimaaktion, der er organiseret af gruppen Last Generation.

Det bekræfter politiet i Frankfurt over for det tyske nyhedsbureau dpa torsdag morgen. Lufthavnen skriver det også på den sociale platform X.

Ifølge en journalist fra dpa, som er til stede i lufthavnen, har adskillige aktivister fået adgang til lufthavnsområdet gennem et hegn i de tidlige morgentimer.

De har herefter limet sig fast til startbanen i Tysklands største lufthavn, lyder det.

- Alle sikkerhedsmyndigheder arbejder i øjeblikket på at løse udfordringerne så hurtigt som muligt, lyder det fra en talsperson for det føderale politi i lufthavnen.

I et opslag på X skriver gruppen Last Generation, at de ønsker, at alt brug af fossile brændstoffer ophører inden 2030.

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...