Stigning i coronasmitte bremset op: Positivt, men ...

Siden slutningen af maj har Statens Serum Institut hver uge målt kraftig stigning i Covid-smitte.

SSI måler hver uge koncentrationen af Covid-smitte i danskernes spildevand.

SSI måler hver uge koncentrationen af Covid-smitte i danskernes spildevand.

Foto: Elmer Madsen

Efter en sommer hvor tusinder af danskere har været lagt ned af en kraftig corona-bølge, kan der muligvis være godt nyt på vej.

Den Korte Version
  • Statens Serum Institut har målt en kraftig stigning i Covid-smitte siden slutningen af maj.
  • Det er første gang siden maj, at smitten ikke er steget i SSIs ugentlige målinger.
  • Det er endnu usikkert, om opbremsningen er midlertidig eller et tegn på, at smittebølgen er toppet, vurderer SSI.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Ifølge nye målinger fra Statens Serum Institut (SSI) af Covid-indholdet i danskernes spildevand, er smittekoncentrationerne ikke steget den seneste uge.

Målingerne offentliggøres hver onsdag. Det er første gang siden slutningen af maj måned, at smitten ikke er steget i SSI's ugentlige målinger. Dengang befandt smittekoncentrationerne sig på et meget lavt niveau, men er siden steget til et middel niveau.

- Stigningstakten er bremset op. Det ser ud som om, at smitteniveauet samlet set stadig er på et middel niveau, og det er jo umiddelbart godt, siger Bolette Søborg, sektionsleder og overlæge i SSI.

Hun mener, det er for tidligt at sige, om opbremsningen er permanent og vil fortsætte med at dykke, eller om den bare er midlertidig.

- Det vil vi først kunne sige i løbet af de næste uger. Men vi kan se, at smitte-stigningen også er bremset op i andre landet. Vi håber da, at det her er et udtryk for, at vi har nået toppen, siger hun.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...