Ladestanderne har gjort deres indtog: - Så mange er der

Elbilismen vinder stort indpas, og udviklingen går kun en vej, viser ny undersøgelse

Elbilismen vinder stort indpas, og udviklingen går kun en vej, viser ny undersøgelse

Foto: Presse

I slutningen af juni 2024 talte Region Sjælland 3.013 ladepunkter, hvilket er en stigning på 106,2 procent sammenlignet med samme måned sidste år. 

Af disse ladepunkter er 528 lynladere, som dermed udgør 17,5 procent af det samlede antal. Antallet af lynladepunkter er steget med 132,6 procent siden juni 2023.

- Det er glædeligt at se, at antallet af ladepunkter i Region Sjælland er steget markant, hvilket er afgørende for at understøtte den grønne omstilling. En god ladeinfrastruktur er nødvendig for at fremme omstillingen til elbiler. Det må dog ikke blive en sovepude - fortsat politisk fokus og støtte er nødvendig for at sikre fremtidig vækst, siger Allan Skytte Christensen, chefkonsulent i Mobility Denmark i en pressemeddelelse.

Ved udgangen af juni 2024 kørte der 36.696 elbiler rundt i Region Sjælland, som delte 3.013 offentlige ladepunkter. 

Dette betyder, at der var 12,2 elbiler pr. ladepunkt og 69,5 elbiler pr. lynladepunkt. Når folk skal vælge en ny bil, er det afgørende, at der er tilstrækkeligt med ladepunkter, så opladning kan ske nemt. 

En høj belægningsgrad pr. ladepunkt kan gøre det mindre attraktivt at vælge en elbil.

- Når elbilsalget stiger i de kommende år, er det vigtigt, at der er rigeligt med steder at lade op. Det gælder både for folk, der bor i regionen, og for dem, der er på farten og har brug for opladning, siger Allan Skytte Christensen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...