Tirsdag sad en 52-årig mand på anklagebænken i Retten i Næstved i en sag om hærværk og flere brud på tilhold mod sin tidligere partner. Manden er en af de stalking-dømte danskere, som bliver ved med at forfølge deres offer, selv om stalkeren bliver dømt i retten.
Problemet er stærkt stigende i Danmark. Tal fra Rigsadvokaten viser, ifølge Ritzau, at der er sket en stigning på 145 procent i antallet af brud på tilhold i perioden fra 2017 til
2022.
Det er et kæmpe problem for ofrene, at de ikke kan være i fred og hele tiden skal gå med frygten for at blive chikaneret og i værste fald igen blive udsat for psykisk og/eller fysisk vold.
Derfor er det godt, at regeringen planlægger en forsøgsordning med fodlænke, som ventes at kunne tages i anvendelse i løbet af efteråret. En fodlænke bør i første omgang som minimum benyttes til de 10-15 personer, som står bag langt størstedelen af de mere end 7000 årlige overtrædelser af et tilhold.
Erfaringerne fra Norge er yderst lovende. Her indførte man fodlænke til dømte stalkere tilbage i 2013, og ingen af de over 100 dømte med fodlænke har indtil videre brudt forbuddet mod at kontakte den tidligere partner.
Fodlænken er slet og ret en effektiv sladrehank, som samtidig er resistent over for dårlige undskyldninger.
Samtidig fjerner den behovet for, at ofrene selv skal sørge for at kunne dokumentere, at de fortsat bliver chikaneret af en tidligere partner, selv om der er faldet dom i
sagen.
Fodlænken bør både advare politiet og den dømte, når et tilhold er ved at blive brudt, fordi stalkeren er kommet for tæt på sit offer.
Det vil uden tvivl have en præventiv effekt og i langt højere grad være med til at sikre, at politiet kan nå at tage affære, så offeret ikke konstant skal gå og frygte, at stalkeren slår til, længe inden politiet har mulighed for at nå frem.
En fodlænke gør det dog ikke alene, for den kan jo først monteres, når en stalking-sigtet er dømt i retten. Her er myndighedernes lange sagsbehandlingstider en udfordring, som der ligeledes bør være fokus på at få nedbragt.