Lokal fodboldklub får 100.000 kr. til indendørs bane

Hundige Boldklub får nu også kunstgræs under tag efter at have modtaget 100.000 kroner fra Salling Fondene.

Hundige Boldklub får nu også kunstgræs under tag efter at have modtaget 100.000 kroner fra Salling Fondene.

Foto: Presse

Snart kommer der endnu bedre forhold for spilleerne i Hundige Boldklub. Klubben har nemlig via Salling Fondene modtaget 100.000 kroner til etablering af en indendørs kunstgræsbane.

Håndsrækningen til Hundinge Boldklub er kun et ud af 10 projekter over hele landet, som har modtaget i alt to millioner kroner fra Salling Fondene.

De 10 projekter har fået mellem 100.000 og 250.000 kroner og er vidt forskellige.

Donationerne skal støtte lokale initiativer, der gør en væsentlig forskel for sport, sundhed og trivsel blandt børn og unge i lokalsamfundet.

- Vores varehuse har igen indstillet mange rigtig gode og spændende projekter, som alle er med til at fremme sundhed og trivsel blandt især børn og unge. Det glæder mig, at vi kan støtte så mange fantastiske, gode initiativer på tværs af Danmark, som alle gør en forskel for lokalsamfundet, siger direktør i Bilka Mark H. Nielsen i en pressemeddelelse.

Bilka er en del af Salling Group, som er ejet af Salling Fondene.

Siden 2020 har Salling Fondene doneret 13,6 millioner kroner til 64 forskellige projekter, der har været indstillet via Bilka. Næste donationsrunde er til efteråret.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...