Kunne kvikke hoveder ikke opfinde en flaskecontainer, der ikke larmer så meget, som de eksisterende plastcontainere, når flasker smides i?
Min ejendoms containerplads er placeret tæt på min lejlighed, og om sommeren, med åbne altandøre og vinduer, er larmen fra tidlig morgen til halv-sen aften, enerverende og ret generende.
Jeg kunne håbe, at mine naboer for eksempel kun afleverede deres flasker en dag ugentligt, men det er næppe realistisk.
Så opfind gerne dæmpende flaskecontainere, kære produktudviklere og kommuner.