Landsholdsprofil skifter klub - her går turen hen

Efter fire sæsoner i Tottenham skal Pierre-Emile Højbjerg spille for Marseille det næste år på en lejeaftale

Pierre Emile Højbjerg under ottendedelsfinalen mellem Tyskland - Danmark på Westfallen Stadion i Dortmund.

Pierre Emile Højbjerg under ottendedelsfinalen mellem Tyskland - Danmark på Westfallen Stadion i Dortmund.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Landsholdsspilleren Pierre-Emile Højbjerg trækker i den kommende sæson i en ny fodboldtrøje efter fire år i Tottenham.

Højbjerg skifter til franske Marseille på en etårig lejeaftale, skriver Tottenham på det sociale medie X mandag aften.

Marseille har desuden forpligtet sig til at gøre aftalen permanent, lyder det fra Tottenham.

28-årige Højbjerg havde i den forgangne sæson svært ved at få en plads i Tottenhams startopstilling, og det var derfor ventet, at han ville søge en ny udfordring denne sommer.

Det bliver altså i den franske Ligue 1, hvor han i Marseille får den tidligere Brighton-manager Roberto De Zerbi som træner.

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...