49 børn og unge var på ferielejr med Røde Kors

En del af de vestsjællandske børn og unge blev kørt til Kongelejren ved Jægerspris hvor børnekoordinator Maria Tødt var lejrleder.

En del af de vestsjællandske børn og unge blev kørt til Kongelejren ved Jægerspris hvor børnekoordinator Maria Tødt var lejrleder.

Foto: Privatfoto

Kalundborg Røde Kors har traditionen tro sørget for, at en større flok børn og unge er kommet afsted på en uges ferielejr i sommerferien. Ungdommens Røde Kors har i år i alt 23 ferielejre for mere end 1400 børn og unge. I alt 49 børn og unge fra Vestsjælland har i juli været afsted.

Doris Dalgaard, som er Kalundborg Røde Kors' aktivitetsleder for ferielejrene, beretter i en pressemeddelelse, at nogle af de unge lejrdeltagere i en opsamlingsbus blev sendt afsted fra Slagelse med kurs mod 'Ung Moo' på Hanbjerghus Efterskole i Thyholm i Thy.

Kalundborg Røde Kors har sørget for, at i alt 49 børn og unge er kommet afsted til sommerlejre henholdsvis i Thy, ved Jægerspris og ved Faxe. Her aktivitetsleder Doris Dalgaard Petersen fra Røde Kors.
Kalundborg Røde Kors har sørget for, at i alt 49 børn og unge er kommet afsted til sommerlejre henholdsvis i Thy, ved Jægerspris og ved Faxe. Her aktivitetsleder Doris Dalgaard Petersen fra Røde Kors. Foto: Privatfoto

Fra Kalundborg blev en busfuld sendt afsted mod 'Kongelejren' på Baunehøj Efterskole v. Jægerspris, og endelig var der forældrekørsel for de børn og unge, som skulle til 'Lykkelejren' på Faxehus Efterskole ved Faxe.

- Ugen er gået med mange højdepunkter, dog nævner alle de tre lejres deltagere sommerlandsturen som fantastisk (Fårup Sommerland, Sommerland Sjælland og BonBonland). De ældste på Kongelejren tog også på hike, hvor der var udfordringer i naturen i forhold til deres alder. Derudover blev der spillet rundbold og  brætspil, og der var tur på stranden og i vandet. Der blev hygget, pjattet og grinet, beretter Doris Dalgaard. 

- På alle lejre er det Ungdommens Røde Kors, som arrangerer lejrene og udviser masser af gå-på-mod, når det kniber for deltagerne, og hjemveen melder sig. For børnenes vedkommende er telefonerne blevet hjemme. De unge må bruge den en time om aftenen og på den lange bustur til/fra Thyholm, som ligger lidt nord for Struer.

Køkkenholdet sørgede for forplejningen på Kongelejren ved Jægerspris.
Køkkenholdet sørgede for forplejningen på Kongelejren ved Jægerspris. Foto: Privatfoto

- Og ugen kan i den grad lykkes uden, fantastisk særligt for de unge. Når børnene skal i kontakt med deres forældre bliver det på lejrledernes telefon – sådan som det var i ’gode gamle dage’. Det fungerer og unødig hjemve mindskes måske, vurderer aktivitetslederen.

Hun oplyser, at de vestsjællandske børns lejr-deltagelse finansieres af Røde Kors Kalundborg og Bjergsted/Tornved Røde Kors, og at der desuden er paragraf 18-midler bag økonomien. Det er skolerne, som står for at indstille deltagerne til sommerlejrene.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...