Sagen om asbest i Smedeparken har udviklet sig til en regulær skandale. Det sker, efter flere eksperter overfor Sjællandske Nyheder har fastslået, at der alligevel ikke var tale om sundhedsfare for beboerne, da DAB efter et påbud fra Sorø Kommune i de første dage i maj i huj og hast genhusede beboerne fra 91 lejemål. Nu er DR også gået ind i sagen, og har fundet andre eksperter, som bakker speciallæge i arbejdsmedicin, Anders Ottar Jensen, op i hans konklusion om, at der ikke var fare for beboernes helbred.
Skandalesagen får DAB til at gå i flyverskjul
Boligselskabet DAB vil ikke længere svare på spørgsmål fra pressen