Medfølelsen vælder frem, når et forældrepar dør i en trafikulykke og to børn bliver hårdt kvæstet. Derfor kan det være svært at rumme, når retten beslutter, at en person, der ifølge politiet har tilknytning til ulykken, skal sættes på fri fod, mens sagen efterforskes færdigt.
Sager med uskyldige mennesker, der må ofre deres liv i en meningsløs hændelse, vækker stærke følelser. Men netop i sådanne sager, er det vigtigt, at vores retssystem ser på de objektive beviser. I en retsstat efterforsker man hændelser og dømmer ud fra beviser. Også når følelserne gør ondt.
Ulykken på Hillerødmotorvejens forlængelse den 6. juli er sådan en sag. Tidligt om morgenen kører en familie i deres bil. I den modsatte retning på motortrafikvejen kommer, ifølge politiet, to mænd blæsende med omkring 160 km/t. Politiet mener, at mændene kører om kap, indtil turen stopper brat, da den ene af bilerne kører frontalt ind i den intetanende familie, der den dag får ændret deres historie for altid. Forældrene bliver dræbt, de to børn overlever, men er kvæstede og forældreløse. Føreren af bilen, en 35-årig mand, dør også.
Havde den 35-årige mand overlevet ulykken, var han med stor sandsynlighed blevet dømt for vanvidskørsel og uagtsomt manddrab. Men det faktum, at han er død, udløser et svært juridisk spørgsmål. For kan man dømme den 24-årige mand, der ifølge politiet, kørte om kap med gerningsmanden, efter de samme paragraffer som den egentlige gerningsmand?
I første omgang er det det, som anklagemyndigheden har sigtet den 24-årige efter. Det blev fremført ved et retsmøde i Retten i Hillerød onsdag, hvor anklageren ønskede den 24-åriges varetægtsfængsling forlænget med fire uger. Men dommeren kom med nogle juridisk interessante begrundelser for, hvorfor hun ikke mente, at man fortsat kan holde den sigtede bag tremmer, i hvert ikke før der eventuelt falder dom.
Dommeren forholdt sig til, at en konkret måling af mændenes hastighed, som viste, at mændene tidligere på strækningen havde kørt 125 km/t. Hun understregede, at på dette tidspunkt i sagen vejer de objektive målinger tungere end vidneforklaringer. Hun henviste også til præcedens fra andre sager. Der skal en hel del til for, at man mener, at man ved hurtig hastighed får udsat andre for fare, sagde hun. Nok så interessant pegede dommeren også på, at hun ikke var lykkes med at finde fortilfælde, hvor nogen, der har deltaget i kapkørsel, men ikke deltager i uheldet, er blevet dømt for maddrab.
Derfor afviste dommeren, at den 24-årige skal sidde i fængsel, mens politiet efterforsker sagen færdig. Det kræver mod i en følelsesladet sag. Men det er netop, når følelserne går højt, at retsstaten skal bestå.